Jul på Ordrupgaard

Nu står julen snart for døren. Der skal pyntes op, tænkes på julegaver og laves juleknas. Hele december jules der i alle hjørner af museet. Det bliver en tid med hygge, en tid med varme og en tid med traditioner på Ordrupgaard.

Både Inde og ude byder vi på masser af julestemning for hele familien i december måned – både af den traditionelle og den kunstneriske af slagsen.

I Zaha Hadids tilbygning viser vi udstillingen: L.A Ring. Mellem lys og mørke. Her kan man opleve både smukke, melankolske landskaber og hjemlig hygge. Udstillingen sætter fokus på de lysere sider i den ellers triste maleres liv – især da han bliver gift med den unge kvinde Sigrid Kähler.

I den gamle hovedbygning kan man se det årlige julebord og smukke juletræ, alt sammen pyntet af tekstildesigner Helene Blanche. Der vil være nisseskattejagt for de yngste og julelækkerier i caféen for alle.

Velkommen til jul på Ordrupgaard!

 

Åbningstider jul og nytår

24. december: lukket
25. december: lukket
26. december: lukket
27. december: 13-17
28. december: 13-21
29. december: 13-17
30. december: 13-17
31. december: lukket
1. januar: lukket