1973

Tomas Saraceno

Tomás Saraceno vækker ofte opsigt med sine installationer, der trodser tyngdekraften og tegner sig som fantastiske, arkitektoniske utopier. Saraceno er oprindeligt uddannet arkitekt og med inspiration fra science fiction og naturens geometriske former som edderkoppespind, sæbebobler og skyformationer, sætter han ofte spørgsmålstegn ved det moderne menneskes levevis. Hans værker har ofte en futuristisk karakter, der italesætter en mere alternativ og bæredygtig tilgang til vores omgivelser. Saraceno samarbejder ofte med den etablerede videnskab, og han har tidligere været ’artist in residence’ hos NASA.

Omega Centauri 3.9, 2018

Rustfrit stål, sort ståltråd, spejlpaneler

Omega Centauri er navnet på Mælkevejens største stjernehob, som er synlig med det blotte øje. Tallet 3.9 står for den ’tilsyneladende størrelsesklasse’ (Apparent Magnitude), som er den skala, der benyttes til at måle, hvor meget lys et astronomisk objekt udsender set fra jorden.