1780–1867
Jean-Auguste-Dominique Ingres
Jean-Auguste-Dominique Ingres står som klassicisten og tegneren par excellence i fransk kunst. Han anbringes ofte som modpol til Delacroix, som fortaler for liniens forrang i billedkunsten i modsætning til farvens. Han havde mange elever og indtog en magtfuld og dominerende position i det samtidige kunstliv. Centralt for Ingres er hans passion for at gentage og genbruge sine egne figurer gang på gang.
Motivverden: Historiemalerier, portrætter og odalisker (haremskvinder).
Olie på lærred og træ
38 x 35 cm
ca. 1827/1864-65
Olie på lærred og træ
38 x 35 cm
ca. 1827/1864-65
Dante overrækker Den guddommelige komedie til Homer
Billedet af den italienske middelalderforfatter Dante er på flere måder et fragment. Ansigtet og hånden er sandsynligvis skåret ud af et forarbejde til Dante-figuren i Ingres’ monumentale og figurrige komposition Homers apoteose fra 1827. Disse stykker lærred er på et langt senere tidspunkt monteret sammen med et nyt lærred på træ, og Ingres har fuldført figuren. Den collageagtige teknik får figurens positur til at se sammenpresset ud i forhold til figuren på det store historiemaleri Homers apoteose, hvor armene er mere udstrakte, og den rykker ved en opfattelse af klassicismen som en udelukkende harmonisk stil.
Men det interessante er, at Ingres synes at have søgt eller bevidst tilstræbt denne form for figuropfattelse. Han fremmaler på én gang en figur, der i kraft af den præcise, lineære stil er meget klar og klassisk i udtrykket og samtidig underligt sammensat. Hans insisteren på liniens betydning vidner dermed ikke kun om en objektiv akademisk opfattelse, men også om en mere subjektiv og på sin vis modernistisk kunstopfattelse end man almindeligvis antager.
Stilart: Klassicisme
Kul og blyant på kalkepapir opklæbet spejlvendt på groft, gråt papir
362 x 295 mm
1840’s
Kul og blyant på kalkepapir opklæbet spejlvendt på groft, gråt papir
362 x 295 mm
1840’erne