1834-1917
Edgar Degas
Edgar Degas markerede sig som en af de betydeligste kunstnere for den tidlige modernisme. Han indtog en særstilling i gruppen af impressionister på grund af sin iøjnefaldende og radikale malemåde. Især er hans særegne beskæringer af motiverne og de nærmest voyeurististiske iagttagelser af livet omkring ham bemærkelsesværdige. Centralt i hans værk står også den grænsesøgende udforskning af mulighederne indenfor pastelteknik, monotypi, skulptur og fotografi.
Motivverden: Portrætter, historiemalerier, “det moderne liv”, balletdanserinder, vaskekoner, kvinder ved deres toilette og væddeløbsheste.
Edgar Degas
Gårdhave ved et hus (New Orleans, skitse)
1873
Olie på lærred
60 x 73,5 cm
Olie på lærred
60 x 73,5 cm
1873
Gårdhave ved et hus (New Orleans, skitse) er malet under Degas’ ophold hos sin familie i New Orleans i 1872-73. Han udstillede det på den 2. impressionistudstilling i 1876 som “une esquisse” (en skitse). Netop det skitseprægede og ufærdige udtryk er kendetegnende for hans værker fra denne periode, og det er i høj grad med til at gøre billederne interessante.
Typisk for Degas er denne malemåde nemlig koblet med en formfast og skarpt optegnet kontur, og modsætningen mellem det skitseprægede og den klare linie forstærker billedets radikalitet. Arkitekturen er tydeligt angivet og fastholdt af sorte perspektiviske streger, mens børnene og havebevoksningen er malet meget løst. Det giver en overordnet analytisk effekt og efterlader ikke indtryk af, at Degas er interesseret i lige præcis disse børn. Der er en grad af distance til motivet, og de mørke blikke rettet mod beskueren fra hunden på havegangen og fra barnet i forgrunden skærper vores opmærksomhed netop på beskuerrollen.
Stilart: Realisme, impressionisme
Pastel på papir
90,5 x 85 cm
ca. 1898
Pastel på papir
90,5 x 85 cm
ca. 1898
Tre danserinder
Degas var pastelmaler par excellence. Især i de sene værker som dette udforskede han pastelkridtteknikken. Han lagde mange lag farve ovenpå hinanden og varierede strøgene, så han fik skabt de mest utrolige effekter, der på mange måder kan siges at foregribe den abstrakte kunst.
Danserindemotivet var et af Degas’ foretrukne. I dette billede var det ikke så meget fortællingen i selve dansen eller de individuelle danserinder han dyrkede. Han lagde derimod fortællingen i en eksplosiv sansning af farven, og i de forskellige strukturer han fandt i overfladerne. Danserinderne poserer, men opsuges som figurer af intensiteten i farverne og af Degas’ abstraherende teknik, og scenen — eller publikum — i baggrunden er blevet til et rent fabulerende pastellandskab.
Stilart: Impressionisme
Pastel på papir
53 x 69 cm
ca. 1895-1900
Pastel på papir
53 x 69 cm
ca. 1895-1900
Ved toilettet. Kvinde, der reder sit hår
Når man ser på Degas’ billeder af kvinder ved deres toilette, får man som betragter en følelse af at få adgang til en privat verden. Men der er samtidig ofte en distance indbygget i billedet i kraft af synspunkt og beskæring. I dette billede ser vi ind i en kvindes intime boudoir og holdes samtidig på afstand. Kvinden ses oppefra, en stol spærrer vejen, og hendes ansigt er utydeligt i spejlet på væggen. Det er alt sammen effekter, der skaber en ladet atmosfære af både nærvær og fravær, og som peger på betragterens fundamentalt voyeuristiske position i forhold til billedet. Dette er et tema, som Degas igen og igen kredser om i sine billeder af kvinder.
Stilart: Impressionisme
Pastel, gouache og blyant på papir og pap
547 x 616 mm
1858
Pastel, gouache og blyant på papir og pap
547 x 616 mm
1858
Familien Bellelli, studie
Pastel på papir opklæbet på lærred.
640 x 760 mm
1872-73
Pastel på papir opklæbet på lærred.
640 x 760 mm
1872-73
Kvinde siddende på en balkon, New Orleans
54 x 40 cm
1894
54 x 40 cm
1894
Pige, der sætter sit hår
Pastel på papir opklæbet på lærred
625 x 488 mm
1878
Pastel på papir opklæbet på lærred
625 x 488 mm
1878
Sangerinde med handske
Pastel på papir
559 x 456 mm
ca. 1879
Pastel på papir
559 x 456 mm
ca. 1879
Siddende danserinde med hånden ved anklen
Pastel på papir
620 x 460 mm
1880-85
Pastel på papir
620 x 460 mm
1880-85