1864 -1916
Vilhelm Hammershøi
Vilhelm Hammershøi var den sidste store maler inden for den danske 1800-tals kunst. Han malede på baggrund af en moderne erfaring, men hans maleri brød aldrig med de grundlæggende regler, der havde dannet udgangspunkt for Guldalderkunstens billeder. Hans værk fremstår derfor med en særegen og markant karakter, der på én gang udtrykker hans selvstændige kunstneriske temperament og samtidig en længsel efter den gyldne tidsalder, hvis fundament var lagt i ruiner.
I 1898 flyttede Hammershøi med sin hustru Ida ind i Strandgade 30, hvor de boede til 1909. Den intime, kunstneriske tilknytning til det indre København gav hans kunst en ny retning. Hvor motivvalget før havde vekslet mellem figur- og landskabsmaleri, gjorde dette sted for alvor Hammershøi til interiørmaler. Stuerne blev hans stadige afsæt, og murenes og vinduernes grænse mod verden blev i næsten bogstavelig forstand baggrunden for hans maleri.
Den Røde Stue
Motivet er en sparsomt møbleret stue, indrettet i Louis Seize-stil med koral- og lyserøde vægfelter samt enkelte Hepplewhite-stole langs panelerne. De arkitektoniske linjer leder blikket i retning af stuens venstre hjørne, og motivet er skildret i et vidvinklet perspektiv, der kendes fra fotografiet, men som var helt nyt dengang. Der hersker en æterisk lethed over interiøret, der hæver sig over tid og sted, som gjaldt det om at fange stedets ånd eller måske en indre sjælelig tilstand. Motivet stammer fra kunstnerens og hustruen Idas allerførste fælles hjem i Ny Bakkehuset på Frederiksberg, hvor det nygifte par bosatte sig i 1892 efter hjemkomsten fra bryllupsrejsen. Interiørets iøjnefaldende lyserøde paneler er fortsat bevaret på Designmuseum Danmark.
Olie på lærred
61 x 71 cm
(1896)
Olie på lærred
61 x 71 cm
(1896)
Olie på lærred
82,5 x 64 cm
(1884)
Landskab. Sommer. ”Ryet”
Motivet stammer fra Lille Værløse, hvor Hammershøi opholdt sig i sommeren 1895. Med en særpræget teknik har kunstneren skildret de spredte træer på græssletten, næsten som var de svævende gestalter med douce, semitransparente trækroner, mens stammerne trækker grafiske linjer gennem landskabet. Evigheden og øjeblikket smelter sammen i et rum, hvorfra solens stråler er forvist, og himlen er overtrukket med gråt, uigennemtrængeligt skydække. Maleriet er et værdifuldt bidrag til den vigtige, men endnu forholdsvis ufortalte historie om kunstnerens landskabsmaleri. For også her var han en fornyer, og hans værker brød ny grund for tidens symbolistiske landskabsmaleri.
Landskab. Sommer. ”Ryet”, 1896, er erhvervet med støtte fra Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Olie på lærred
82,5 x 64 cm
(1884)
Olie på lærred
82,5 x 64 cm
(1884)
Interiør med kunstnerens moder og søster.
Deponeret af Augustinus Fonden
Olie på lærred
37 x 35 cm
1887
Olie på lærred
37 x 35 cm
1887
En ung pige, der syr.
Billedet er i lighed med Interiør med kunstnerens mor og søster et tidligt værk af Hammershøi. Også i dette billede portrætterer han en sortklædt figur – igen søsteren Anna – mod en hvidgrå baggrund. Hun er centreret i billedet i et nøgent rum, hvorved der kommer et intenst fokus på den unge pige. Hendes krop og tøj er malet med meget tynde penselstrøg uden dybde, mens hænder og ansigt fremtræder mere afrundet. Hammershøi sendte i 1888 billedet ind til Charlottenborg-udstillingen (Kunstakademiets årlige, censurerede udstilling), men det blev afvist. Sandsynligvisfordi den unge pige fremtræder op mod en nøgen baggrund med en uangiven lyskilde og ikke er ’integreret’ i et konkret interiør på form- og motivplanet. I protest mod censuren blev billedet vist på en alternativ udstilling sammen med andre afviste værker. Det blev i 1889 præmieret med en bronzemedalje på Verdensudstillingen i Paris.
Olie på lærred
46 x 55 cm
1892
Olie på lærred
46 x 55 cm
1892
Svend Hammershøi.
Som i portrættet af søsteren Anna (se En ung pige, der syr) har Hammershøiskildret sin ni år yngre bror Svend mod en nøgen, gråhvid baggrund. Portrættet er et brystbillede, hvor Svend er placeret i et smalt frontalt rum med ansigtet vendt en anelse mod venstre. Gengivelsen af dette ansigt er nøje gennemarbejdet i forhold til overkroppen og tøjet, der er malet med mere løse og brede strøg. Kontrasten i malemåderne får det alvorlige, men samtidige ungdommelige ansigtet til at træde tydeligere og stærkere frem i billedet.
Olie på lærred
52 x 70 cm
1893
Olie på lærred
52 x 70 cm
1893
Tirsdagsskoven.
Billedet er sandsynligvis malet i forbindelse med et sommerophold i Hillerød, hvor Hammershøi også malede en serie billeder af Frederiksborg slot. Landskabet er et typisk eksempel på Hammershøis planparallelle ’landskabsformel’. Her er det skovens træpartier mellem forgrundens marker og den høje himmel, der forankrer landskabet i en vandet akse gennem billedet. Atypisk for Hammershøi er skyerne gengivet med et tykt lag maling, hvis hurtigt satte penselstrøg vidner om en vis kunstnerisk eksperimentationslyst udi landskabsgenren.
Olie på lærred
42,5 x 39,5 cm
1899
42,5 x 39,5 cm
1899
Hvide døre.
Olie på lærred
70 x 59 cm
1900
Olie på lærred
70 x 59 cm
1900
Solstråler eller Solskin.
Dette billede kan ligne en undersøgelse af lyset i alle dets former: I refleksernes vibrerende spil hen over væggene og i de lette slagskyggers fald hen over gulvet, synes lyset nærmest at opløse rummets faste grænser. Samtidig får det i sig selv en fast form, idet det trænger ind med en styrke og et nærvær, så det manifesterer sig med en egen realitet. Næsten håndgribeligt falder det ind ad vinduet og lægger sig som en geometrisk form hen ad gulvet. På en gang synligt og immaterielt antager det en mystisk kvalitet, indfanget i det konkrete. Hammershøi kaldte da også kort og godt billedet Solskin eller Solstråler, når han udstillede det. Den mere lyrisk fortællende titel Støvkornenes dans i solstrålerne fik det først senere.
Olie på lærred
63 x 52,5 cm
1901
Olie på lærred
85 x 70,5 cm
1914
Interiør.
Hammershøi malede sine stuer enten tomme som i Støvkornenes dans i solstrålerne eller befolket med genstande og mennesker som dette, der hører til blandt de mere møblerede. Interiøret er skildret med en afmålt distance — både i farvens aftonede karakter og i den karakteristiske formelle opbygning, hvor billedets forreste plan står tomt.
En typisk figur hos Hammershøi er den rygvendte kvinde. Hun står ubevægelig som en søjle, ikke hengivet nogen handling, men tavst hensunket i sig selv. Hun er som møblerne — og hverken kvinden eller møblerne demonstrerer eller bærer på en egentlig mening. Alligevel er det, som om en usynlig betydning er til stede. Billedelementerne kunne antyde en allegori over kærligheden og kunsten: Ikke en levende og frugtbar udveksling, men et utilgængeligt sceneri, hvor kvinden og tingene, indkapslede som genstande, først og fremmest bliver billede på en melankolsk længsel.
Olie på lærred
85 x 70,5 cm
(1902)
Olie på lærred
85 x 70,5 cm
(1902)
Parti fra Frederiksborg slot.
Deponeret af Augustinus Fonden.
Olie på lærred
85 x 70,5 cm
(1902)
Olie på lærred
85 x 70,5 cm
(1902)
Fra det gamle Asiatisk Kompagni.
Deponeret af Augustinus Fonden.
Olie på lærred
42,5 x 60,5 cm
1903
Olie på lærred
42,5 x 60,5 cm
1903
Solregn. Gentofte sø.
Den lineære komposition fastholdes af vejen med træer, der går fra rammekant til rammekant, og deler billedet op på tværs. Over vejen rejses himmelstykket, og under den reflekteressollyset subtilt i søens vandspejl. Billedets underliggende blyantstre- ger er synlige ved vejen, træerne, søbredden og i bølgernes linjer. Motivet holdes således fast af strukturerende blyantstreger bag malingen. Samtidig udfordres den stabile komposition af den atmosfæriske beskrivelse af det kortvarige øjeblik, hvor solens stråler bryder gennem regnen.
Olie på lærred
87,8 x 84 cm
ca. 1903
Olie på lærred
85 x 70,5 cm
1914
Fra Gentofte sø. Solregn.
Deponeret af Augustinus Fonden
Olie på lærred
69 x 61 cm
1904
Olie på lærred
85 x 70,5 cm
1914
Aften i stuen. Skitse
Olie på lærred
43 x 66 cm
1907
Olie på lærred
43 x 66 cm
1907
Ung skov, Trørød, Sommer.
Det var under et sommerhold i 1907, at Hammershøi malede dette skovbillede i Trørød nord for København. Til forskel fra kunstnerens åbne landskaber fx Tirsdagsskoven og Solregn. Gentofte sø, hvor fokus flyttes fra forgrund til mellemgrund, fra det nære til det halvfjerne, retter han i dette billede opmærksomheden mod forgrundens buskadslignende ungskov. Dertil angiver han – meget atypisk for landskabsbillederne – en vej ind i kompositionen i form af skovstien i billedets højre side. Maleriet er ligeledes enestående ved sin enstonige og slørede tolkning af skovmotivet, der med dets uhåndgribelige lys og diffuse stoflighed fremviser skovpartiet som en referenceløs verden på trods af titlens stedsangivelse.
Olie på lærred
55 x 55 cm
1907
Olie på lærred
55 x 55 cm
1907
Interiør med skabssofa.
I dette interiør er empiresofaen det dominerede motiv. Den får dog modspil af det spejlblanke bord, der er trukket helt frem i billedplanet. På grund af den drastiske beskæring ser vi kun halvdelen af det, ligesom stolens og sofaens yderste kanter også er skåret fra. Som virkemidler bruger Hammershøi den dramatiske beskæring og lysskildringen med det skarpe lys’ bemærkelsesværdige slagskygger henover gulvet til at skabe en form for dynamisk balance, som han efterstræberi mange af sine billeder.
Olie på lærred
71 x 91 cm
1909
Olie på lærred
71 x 91 cm
1909
Interiør fra den store sal i Lindegården.
Motivet stammer fra Riddersalen i Lindegården, en stor bindingsværksgård fra 16-1700-tallet, i Kalundborg. Hammershøi har sandsynligvisfået mulighed for at male i Riddersalen på et tidspunkt, hvor rummet med den omfattende stukornamentik er blevet sat i stand, men før der blev sat møbler ind. Typisk for Hammershøis interiørbillederfortsætter perspektivet via en åben dør ind i et andet rum. Men vi får som beskuere intet svar på, hvad der findes i dette rum, hvilket forstærker oplevelsen af det store, tomme rums uudgrundelighed.
Olie på lærred
82,5 x 64 cm
ca. 1910
Olie på lærred
82,5 x 64 cm
ca. 1910
Interiør.
Olie på lærred
64,5 x 52 cm
1913
Olie på lærred
64,5 x 52 cm
1913
De høje vinduer.
Som titlen angiver, er det de høje vinduer, der er billedets hovedmotiv. Med de korte, pletvis påsatte penselstrøg som bygge- sten skaber han et forfinet samspil mellem matte og mere skinnende, lysmættede flader i vinduesglassene. Billedet er et eksempel på, hvordan Hammershøi med sin evne til at udnytte de små penselstrøgs effekt i sine lysskildinger fremmaner en poetisk stemning, der også får en længselsfuld og melankolsk karakter i kraft af den rygvendte figur, der kigger ud af vinduet. I lighed med romantikkens malere anvendte Hammershøi vinduesmotivet til at markere tærsklen mellem ude og inde, det nære og fjerne. Derfor det nærliggende også at tolke motivet her som et symbol på længsler og drømme.
Olie på lærred
85 x 70,5 cm
1914
Olie på lærred
63 x 52,5 cm
1901
Interiør.
Billedet er ligesom De høje vinduer malet i Hammershøislejlighed i Strandgade 25. Her har han skildret forløbet mellem lejlighedens fire stuer. Med de åbne døre har han ladet perspektivet fortsætte helt ind i den fjerneste stue. Den hvide skål på det lille bord i billedets højre side er også at finde i billedet Interiør fra omkring 1910. Den er et eksempel på, hvorledes Hammershøi i hvert enkelt interiørbillede arrangerer de forskellige billedelementer,således at de tilsammen med den valgte synsvinkel, beskæring og belysning skaber en nøje tilrettelagt og stringent billedkomposition.