Med exceptionelle udlån fra en lang række fremtrædende museer og private samlere fra hele verden præsenterer vi udstillingen ’Gauguin og hans venner’. Udstillingen viser, hvordan Paul Gauguin og kunstnerkredsen omkring ham skabte et helt nyt malerisk udtryk i slutningen af det 19. århundrede. Et symbolistisk maleri hvor drømme, steder og forestillinger blev flettet sammen i farvestærke og dristige kompositioner uden dybdevirkning. Gauguin ønskede at befri kunsten fra naturalismens lænker, og han længtes tilbage til en uspoleret tid forud for civilisationens dogmer. Inspirationen fandt han i Bretagne i de afsondrede byer Pont-Aven og Le Pouldu, hvor landbefolkningens primitive livsførelse, dybe religiøsitet og folklore var med til at sætte hans kunst fri. Nybruddet kom til at danne skole for en kreds af yngre kunstnere, som går under gruppebetegnelsen Pont-Aven-skolen. Med på udstillingen er flere hovedværker af Gauguin, som aldrig før har været vist i Danmark.

I udstillingen sætter vi fokus på Paul Gauguin og den kreds af yngre kunstnere, der brød frem med et nyt symbolistisk maleri i slutningen af det 19. århundrede. Mange vil genkende billedet af Gauguin som det kompromisløse kunstnergeni, der søgte til fjerne himmelstrøg på Tahiti for at kappe de snærende bånd, som borgerskabets kunst- og familieliv lagde om hans kunst. Færre vil måske vide, at det var i små flækker som Pont-Aven og Le Pouldu i Bretagne, at den frihedssøgende kunstner fandt den rustikke livsførelse, eksotisme og dybe tro, som appellerede til ham, og som han omsatte til et nyt maleri. En ny symbolsk kunst, som så indad i stedet for udad, og som var optaget af drøm og forestilling snarere end af virkeligheden.

Ud over en række af Gauguins epokegørende billeder viser udstillingen et stort antal værker af de kunstnere, der i bogstavelig og kunstnerisk forstand rejste i den visionære billedmagers fodspor. Det drejer sig om kunstnere som eksempelvis Émile Bernard, Paul Sérusier, Meijer de Haan, Charles Filiger og Jens Ferdinand Willumsen, der alle blev en del af kredsen omkring Gauguin i Bretagne. Men også helt unge kunstnere som Maurice Denis, Jan Verkade og Mogens Ballin, der opfattede sig som den nye kunsts profeter – ”nabier” som de yndede at kalde sig – lod sig inspirere af Gauguin.

Udstillingen præsenterer knap hundrede værker, hvoraf godt halvdelen er indlånt fra private kunstsamlinger. En så omfattende udstilling ville være utænkelig uden bistand fra kunsthistorikeren André Cariou, der er en af Pont-Aven-skolens fremmeste kendere. Som udstillingens akademiske konsulent har han generøst stillet sine mange kontakter til private kunstsamlere og museumsfolk til rådighed. Han har tillige forfattet udstillingskatalogets grundige introduktion til Gauguin og Pont-Aven-skolens kunstnere. Dette hovedbidrag suppleres af overinspektør Dorthe Vangsgaard Nielsens artikel, der omhandler Gauguins danske kunstnervenner.

Med på udstillingen er værker fra blandt andet the Metropolitan Museum of Art i New York, the National Gallery of Prague i Prag, Musée d’Orsay i Paris, Musées Royaux des Beaux-Arts de Belgique i Bruxelles og Rijksmuseum i Amsterdam.

Gauguin og hans venner belyser især årene efter 1889 og tager således tråden op fra Ordrupgaards tidligere udstillinger om Gauguin. Dvs. Gauguin og impressionismen fra 2005 og Van Gogh, Gauguin, Bernard. Dramaet i Arles fra 2014.

Udstillingen er støttet af: