Van Gogh, Gauguin, Bernard. Dramaet i Arles
En af kunsthistoriens mest dramatiske begivenheder kulminerede, da Vincent van Gogh (1853 –1890) i 1888 skar en bid af sit øre af og dermed satte et blodigt punktum for ni ugers intenst samarbejde med Paul Gauguin (1848–1903) i ”det gule hus” i sydfranske Arles. Van Gogh, Gauguin, Bernard. Dramaet i Arles skildrer baggrunden for de to kunstneres skæbnesvangre konfrontation og introducerer den mindre kendte Émile Bernard (1868–1941) som en væsentlig katalysator for de højspændte diskussioner om kunst, der ikke blot slog gnister i det gule hus, men også blev omsat til epokegørende malerkunst.
Udstillingen på Ordrupgaard giver en ny vinkel på en fortælling som de fleste troede de kendte. De ”elektriske diskussioner”, som van Gogh benævnte dem, fandt som nemlig ikke sted mellem to, men tre kunstnere. De udfoldede sig især i løbet af 1888, snart gennem deres korrespondance, snart gennem samarbejdet mellem Gauguin og Bernard i Bretagne og dernæst mellem Gauguin og van Gogh i Arles. Senere blev de genoptaget i deres brevvekslinger i 1889. Kunstnerne var således mest sammen to og to, men den tredje part var alligevel altid til stede som en stemme i diskussionerne. Dels via brevskriverierne og dels via eksperimenterende værker brugt som argumenter i billedform.
Set på afstand kunne man tro, at van Gogh, Gauguin og Bernard havde fælles mål for skabelsen af et nyt billedsprog. Det var dog langtfra tilfældet – selvom van Gogh en tid troede det. For hvor van Gogh mente, at den ny tids kunstner skulle afmale motivet, sådan som han så det foran sig, mente Gauguin og Bernard, at han skulle skildre det med udgangspunkt i erindringen og fantasien.
Skismaet mellem van Goghs tro gengivelse af den ydre verden og Gauguins og Bernards loyalitet over for den indre verden gennemsyret af drøm og fantasi blev til sidst så afgrundsdyb, at det for van Gogh endte i menneskelig tragedie. Det er dette valg mellem virkelighed, naturtroskab og realisme på den ene side og drøm, myte og abstraktion på den anden side, som udstillingen stiller skarpt på.
Vincent van Gogh, Olivenlund, Saint-Rémy, 1889. Gøteborgs Konstmuseum
Vincent van Gogh, Lukket mark med plovmand, Saint-Rémy, 1889. Museum of Fine Arts, Boston
Paul Gauguin, Vaskekoner fra Arles, 1888. Museo de bellas artes de Bilbao
Émile Bernard, Badende, 1889. Museo Thyssen-Bornemisza
Anmeldelser
“Ordrupgaard præsenterer kunst i absolut og indiskutabel verdensklasse”
“Der venter mange store udstillingsoplevelser i 2014, men spørgsmålet er, om vi ikke har set den bedste af dem alle. Det bliver ihvertfald svært at overgå denne store oplevelse”
“Det exceptionelle ved Ordrupgaards udstilling er, at vi kommer helt ind på livet af alle disse mesterværker. Takket være museets uovertrufne formidlingsarbejde får vi et indblik i tre geniale kunstneres tankesæt, deres diskussioner og visioner, deres tvivl, deres kampe og deres, på trods af alt, gensidige inspiration og respekt”.
“Formidabel udstilling på Ordrupgaard”
“Det er en meget vellykket og skarpt disponeret udstilling med så imponerende lån fra store museer verden over, at “Dramaet i Arles” også antyder, hvilken position Ordrupgaard indtager i den internationale museumsverden. Som det gennemgående er tilfældet med Ordrupgaards særudstillinger, er også denne fint formidlet, hvilket blandt andet vil sige, at ophængningen er logisk, og teksterne enkle”
“En sensation …. en hjerteskærende god udstilling”
“En sensation er også udstillingens koncept, og selve den interessante ophængning, hvor værker af Van Gogh, Gauguin og Bernard side om side fortæller om, hvor forskelligt kunsten fortolker virkeligheden. Det er en hjerteskærende god udstilling, ikke mindst gribes man helt nede i nervetrådene i mødet med Van Goghs to seneste malerier af hvedemarkerne i Auvres. Få dage efter at de sidste penselstrøg var sat på disse lærreder, sluttede hans liv.”
“Æstetisk overbevisende præsenteres deres værker rent. Billedoplysninger og tekster kører i et løbende bånd neden under billederne, så blikket i første omgang ikke forstyrres”.
” Kunstnernes værker er i sandhed langer than life”.
“Læg dertil et overdådigt illustreret katalog, hvor Anne- Birgitte Fonsmark udlægger teksten og stemmer ordene op omkring konflikterne i liv og værk.”
“Imponerende lån gør turen rundt om tre af den tidlige modernismes vigtigste kunstnere – Van Gogh, Gauguin & Bernard – til en udsøgt fornøjelse”
“Et must af en udstilling”
“Endnu en gang brillierer udstillingen med hele 2 mesterlige olivenlunde malet under opholdet i Saint-Rémy, ligesom det er aldeles bevægende at stå foran et af Van Goghs sidste store billeder af bølgende kornmarker og høstakke fra de sidste hektiske dage i Auvers-sur-Oise, inden Van Gogh selv sagde stop”.
“Van Gogh, Gauguin & Bernard. Dramaet i Arles er ikke en udstilling, som man ofte får lejlighed til at se herhjemme”
“I de næste 5 måneder hænger et udvalg af det sene 1800-tals smukkeste billeder ude på Ordrupgaard. Det er rent ud sagt utroligt, hvad Ordrupgaard har fået mulighed for at låne i udlandet, og det store udvalg fortæller noget om den respekt, som denne på ingen måde enorme institution nyder internationalt.”
“Det er en lysende perle af en udstilling, Ordrupgaard byder på med Van Gogh, Gauguin & Bernard. Dramaet i Arles”
“I en overordentlig vellykket udstilling løfter Ordrupgaard kendte værker ud af det biografiske mytestof og ind i en æstetisk sammenhæng”
“Det er en elegant formidlingsindsats, som ligger bag denne højst seværdige udstilling, som ledsages af glimrende digital skærmformidling samt et grundigt og velskrevet katalog med en mængde perspektiverende billedmateriale”.
“Vi lægger ud med den kunstudstilling, der fik Børsens anmelder til at sprænge rammerne med hele 7 stjerner ud af 6 mulige” – Adrian Hughes.
“Lærerig og spændende” forfatter Christel Wiinblad.
“Ordrupgaard overgår sig selv med denne udstilling” – “En enestående udstillingsbegivenhed” museumsdirektør Christine Buhl Andersen.
“Mesterværk efter mesterværk” jazzmusiker, improvisator Kresten Osgood.
