1967
Simon Starling
Simon Starling er født og uddannet i England men bor og arbejder i København. Den Turnerprisvindende multikunstner arbejder med installationer, skulpturer, film og fotos, der ofte tager livtag med universelle temaer som menneske versus natur samt dennes trang til at udforske og underordne sig naturen. Han har selv omtalt sine værker som værende den fysiske manifestation af tankeprocesser.
Bro, 2015
Malet japansk cedertræsfiner,
lamineret glas, malet stål, beton
I det japanske Noh-teater er fyrretræet et symbol på porten til åndernes verden. En overgang mellem livet og det hinsides. Og netop herfra har den engelske kunstner, Simon Starling, hentet inspiration til sit motiv. Et billede på japansk kultur, og samtidig en reference til de japanske træsorter, som findes i museets park.