Johannes og Alhed Larsen. Et hjem i naturen

Johannes Larsen blev med rette kaldt Fuglemaleren. Han befandt sig bedst i naturen – under åben himmel med staffeliet solidt plantet i den fynske muld, skabte han de landskabsmotiver og fuglestudier, som vi kender ham for. Men Larsens kunstneriske hjerte tilhørte også hjemmet i Kerteminde, som han skabte sammen med hustruen Alhed. Med udstillingen Johannes og Alhed Larsen. Et hjem i naturen fortæller Ordrupgaard historien om kunstnerparret og deres hjem, som dannede ramme for periodens kunstscene og et moderne parforhold.
Hjemmet som livsværk.

Med fælles kærlighed til kunst, natur og skønhed byggede Johannes og Alhed i 1901 huset på Møllebakken i Kerteminde. Hjemmet blev ikke alene et kulturelt samlingssted for mange af tidens malere og forfattere, men dannede også en smuk og stemningsfuld ramme om parrets tilværelse. En gennemført sans for kunst og æstetik gennemsyrede Johannes og Alhed Larsens imponerende kompleks – fra interiøret med de udsøgte arvestykker over vinterhavens tropeklima med orkideer og springvand til havens rige dyreliv. Alt sammen scenerier, som man genkender fra både Johannes og Alhed Larsens kunstneriske gengivelser. Møllebakken var ægteparrets livsværk, hvor livet og kunsten smeltede sammen.

Den alsidige maler  
Der er ingen tvivl om, at det er med fuglelandskaberne, at Johannes Larsen (1867-1961) har ydet sit mest helstøbte og personlige bidrag til dansk kunsthistorie. Interessen for natur, fugle og jagt blev grundlagt allerede under opvæksten i købmandsgården i Kerteminde. Derfor præsenteres han som eminent fuglemaler og naturskildrer, men også som indretningsarkitekt og familiefar.

Et moderne parforhold
Historien om Johannes Larsen er ikke komplet uden hans hustru og kollega, Alhed. Ægteskabet var baseret på kærlighed og gensidig respekt, og Johannes Larsen bakkede op om sin hustrus kunstneriske virke. I deres unikke hjem udfoldede de således deres kunstneriske visioner på lige fod. Hvor Johannes fandt sine motiver i hjemmets nære naturomgivelser, skildrede Alhed skønheden inden døre med interiørbilleder, farverige blomsterarrangementer og lysets skyggespil i vindueskarmen.

Hustru og Kollega
Udadvendte Alhed Larsen var det naturlige samlingspunkt i periodens selskabs- og kulturliv, men det er de færreste, der ved, at hun også var udøvende kunstner.  Hendes motiver er måske typisk kvindelige, men hendes vilje til at fastholde en identitet som professionel kunster er til gengæld langt fra tidens traditionelle kvinderolle. På trods af dette er Alheds værker mest af alt gået i glemmebogen. Det råder Ordrupgaard bod på ved at dedikere en del af udstillingen til hendes selvstændige, om end oversete, værker.