1974
Jeppe Hein
Den internationalt anerkendte, danske kunstner Jeppe Hein er kendt for sine brugerinddragende og engagerende installationer. Hans værker har tydelige referencer til 1960ernes formalisme, men i modsætning til minimalismens ophøjede værkbegreb, gør Jeppe Hein op med berøringsangsten i forhold til kunstværket og insisterer på dialog. Hans værker møder ofte sit publikum i øjenhøjde, og af samme årsag er han appellerende og populær. Hans farverige og ofte humoristisk udformede samtalebænke finder man f.eks. i flere byer verden over.
Water Pavilion Ordrupgaard, 2024
Stål, filter, pumpesystem, brosten, vand
Water Pavilion Ordrupgaard henvender sig helt intuitivt til både børn og voksne som et samlingssted for legende interaktion med kunsten. Fra en oval grundplan skydes flydende vandvægge højt i vejret, hvorefter de skiftevist rejser sig og falder igen. Vandvæggene flytter sig konstant, hvorved der opstår stadigt nye, foranderlige rum, som man kan træde ind i. Smilet kaldes uvilkårligt frem blandt deltagerne – uanset om man vælger at bevæge sig nogenlunde tørskoet rundt i pavillonen, eller man hopper direkte ind i vandmasserne. Undervejs vil der opstå spontane møder på tværs af generationer, ligesom også kulturelle og sproglige barrierer ophæves i det direkte sansende møde med kunsten.
NB! Værket er vinterlukket frem til påsken 2025
Semicircular Mirror Labyrinth II, 2013
Højpoleret rustfrit stål, aluminium,
6 halvcirkulære elementer (90 lameller)
Præcis dér, hvor der i Hansens tid lå et havebassin, hvis overflade spejlede omgivelserne, findes i dag den danske kunstner Jeppe Heins spejllabyrint. Modsat en klassisk labyrint er der flere veje ind og ud. Intet er fastlagt for beskueren, og i labyrintens lameller bliver dennes spejlbillede på én gang fuldt gengivet og fragmenteret. På én og samme tid befinder beskueren sig et sted mellem virkeligheden og optisk illusion.
1 Dimensional Mirror Mobile, 2009
Spejl, stålwire
Som en pludselig overraskelse i parkens skiftende bevoksning, dukker Heins spejlmobile op, hængende i et træ. Roterende om sin egen akse præsenterer værket nye perspektiver på omgivelserne, og det, som før var usynligt for beskueren, træder frem i lyset.