FRIDA KAHLO. EN MEXIKANSK SAMLING

Frida Kahlo (1907-1954) er en af de betydeligste og mest interessante malere i det 20. århundredes latinamerikanske kunst. Både som menneske og kunstner var hendes liv brolagt med udfordringer. Udfordringer hun gjorde til genstand for sit særprægede maleri, hvilket også kommer til udtryk i hendes billeder, der alle har en udpræget selvportrætlig eller selvbiografisk karakter. Værkerne i Ordrupgaards udstilling stammer alle fra Dolores Olmedo Patinos privatsamling, som er den største og mest repræsentative i verden.

Frida Kahlo blev født i Coyoacán, en forstad til Mexico City. Hendes far var fotograf og ungarsk jøde og hendes mor mexikaner af indiansk afstamning. Som 16-årig kom hun ud for en alvorlig trafikulykke, som fik afgørende betydning for resten af hendes liv. På trods af talrige operationer var hun stærkt invalideret og levede med store smerter, og hendes krop var ude af stand til at gennemføre en graviditet. En livsomvæltende oplevelse som blev begyndelsen på Kahlos liv som kunstner. Kahlo hentede inspiration fra meget forskellige steder – i den frodige og farvestærke mexikanske folkekunst, i Henri Rousseaus naivistiske maleri og hos store ekspressive enegængere som Paul Gauguin og Vincent van Gogh. Det sagt ligner hendes billeder ingen andres, og da de i 1939 blev vist i Paris, gjorde de dybt indtryk.

Privat var Kahlo gift med Mexicos største maler, Diego Rivera, som var tyve år ældre end hende. Ægteskabet var stormfuldt og fuld af utroskab fra begges side, men livet igennem forblev de nært forbundne. De kritiserede og inspirerede hinanden og deres ægteskab blev et af de mest frugtbare i verdenskunsten. Det stormfulde ægteskab vil også blive præsenteret i udstillingen på Ordrupgaard, hvor flere værker kommenterer på Riveras permanente utroskab.