ERNST JOSEPHSON

Det er noget af et paradoks, at den svenske maler Ernst Josephson (1851-1906) ikke blot kan kaldes en af de største, særeste og mest personlige skikkelser fra den nordiske kunsts store epoke i det sene 19. århundrede, men også en af de mest ukendte – uden for sit eget lands grænser. Noget Ordrupgaard håber at kunne ændre på med denne udstilling. Udstillingen er ikke tænkt som en retrospektiv udstilling i traditionel forstand. Ordrupgaard ønsker ikke at kortlægge værket fra a til z, men at tegne de væsentlige linjer, at præsentere Josephsons kunst i det højspændte felt mellem virkelighed og vanvid, som et kompliceret sind gjorde til hans eksistentielle vilkår.

Netop spændingsfeltet mellem det geniale og tiltagende gale som udstillingens ramme ønsker Ordrupgaard at vise de stærkeste udtryk for de tidlige års patetiske ambition om at blive ’ Sveriges Rembrandt’. Det sker dels med en række kopier og parafraser over den store hollænders arbejder, dels med et par af de figurkompositioner og fabulationer, hvor denne indflydelse kommer til udtryk. Kernen i udstillingen er dog de mange følsomme og sært konfliktbetonede portrætter af familiemedlemmer og – ikke mindst – af venner inden for det nordiske kunst- og kulturliv. Den mangeårige kamp med det næsten personligt mytologiske motiv Nøkken er også repræsenteret, og endelig vises det ekspressive værk fra årene efter sindssygdommens udbrud i 1888 i udvalgte malerier og tegninger.