1840 – 1917
Auguste Rodin
Auguste Rodin betragtes af mange som ‘faderen’ til den moderne billedhuggerkunst. Med sine dramatiske og følelsesmættede skulpturer vendte han op og ned på de akademiske traditioner og fornyede kunstarten. Rodin bevægede sig bort fra tidens statiske, idealiserede og gennemarbejdede figurer og tilstræbte i stedet en mere rå og virkelighedsnær skildring af den menneskelige krop. I lighed med impressionisterne var han interesseret i lysets virkning på skulpturens overflader, ligesom han var optaget af at skildre kroppen i bevægelse. Ofte har hans værker et fragmenteret og ufærdigt udtryk – en kvalitet, der heller ikke er ulig de samtidige impressionisters værker.
Motivverden: Portrætter, litterære og mytologiske emner, historiske begivenheder, fragmenter, menneskekroppen
Bronze
72 x 41 x 58,5 cm
Modelleret 1880
Olie på lærred
25 x 39,5 cm
1835-40
Grubleren
Grubleren, der tænker med hele sin anspændte krop, er en af Rodins mest berømte skulpturer. Den udspringer af hans årelange arbejde med Helvedesporten, en monumental bronzeport til et aldrig realiseret kunstindustrimuseum i Paris. Selvom dørene ikke blev støbt i billedhuggerens egen levetid, gav de ham en rig inspirationskilde til individuelle figurer og grupper, som han arbejdede på og omarbejdede resten af sin karriere.
Grubleren fik plads over Helvedesportens store bronzedøre og var oprindeligt tænkt som en afbildning af digteren Dante. Hans nøgenhed markerede ham dog som en universel legemliggørelse af enhver digter – enhver skaber – og gennem hans fysiske fremtræden visualiserede Rodin kreativitetens kraftanstrengelse. Selv beskrev billedhuggeren det således: “Det, der får min grubler til at tænke, er, at han tænker ikke kun med sin hjerne, med sine hævede øjenbryn, sine udvidede næsebor og sammenpressede læber, men med hver eneste muskel i sine arme, ryg og ben, med sin knyttede næve og gribende tårer.”
Bronzemaske med grøn patina
32 x 18 x 16 cm
Modelleret 1862-63; antageligt støbt før 1918
27 x 34 cm
1850
Manden med den brækkede næse
Skulpturen er et tidligt værk fra Rodins hånd og forestiller angiveligt en altmuligmand ved navn Bébé. Den første udgave af værket blev skabt i 1862-63, hvor det hurtigt blev omdannet fra buste til maske. Det var vinter, og i det uopvarmede atelier frøs busten til is, og baghovedet knækkede af. På trods af skaden ønskede Rodin stadig at udstille værket. Han var blevet fascineret af den fragmenterede og ufærdige tilstand, en kvalitet, der sidenhen skulle gælde hans skulpturer.
Bronze med blå patina
28,5 x 34 x 17 cm
1881
38 x 46 cm
ca. 1850-54
Den grædende løve
Bronze
38,5 x 18 x 21 cm
Modelleret 1890
40,5 x 32 cm
1850-55
Bror og søster
Blyant, pensel og vandfarve på papir
249 x 325 mm
ca. 1855
34 x 32 cm
ca. 1855
Nøgen meteor
Rodin er især kendt som billedhugger, men han var også en særdeles produktiv tegner. Fra 1890’erne og frem blev det til mange tusinde tegninger fortrinsvis af kvinder, poserende og i bevægelse. De var ikke skitser til skulpturerne, men blev af kunstneren betragtet og udstillet som selvstændige værker.
Tegningens metaforiske titel er ikke usædvanlig for Rodin. Den knytter an til andre af hans tegninger med kosmiske betegnelser og referencer til månen, den nedgående sol, kometer, skyer eller planeter. De kosmiske temaer kan meget vel være inspireret af middelalderdigteren Dante, som Rodin i mange år var optaget af.