1. oktober 2021 – 9. januar 2022

ANDERS ZORN
DET BEDSTE UNDER SOLEN

Oplev en af svensk kunsthistories største stjerner på Ordrupgaard. I 2014 præsenterede vi Carl Larssons farverige verden, og nu er turen kommet til Larssons nære ven og kunstnerkollega Anders Zorn. Zorns repertoire er bredere end Larssons, idet han som internationalt ombejlet portrætmaler og distingveret verdensmand kom vidt omkring. Alligevel har Zorn på lige fod med Larsson fået stor betydning for opfattelsen af svensk kultur gennem sine skildringer af livet i Dalarne. Med udgangspunkt i det nære liv – naturen, hjemmet og de lokale traditioner – fremmaner han tidløse idealbilleder af det gode liv. Værkerne vidner endvidere om et lokalt samfundsengagement og en tro på fælleskabets betydning. Temaer der netop nu er blevet højaktuelle igen.
 
 

Udstillingen, der samler 50 værker af Zorn samt enkelte møbler fra Emma og Anders Zorns hjem i Mora, er et led i rækken af udstillinger om nordiske kunstnerhjem på Ordrupgaard.

Den svenske kunstner Anders Zorn (1860-1920) var en af sin tids mest elskede og berømmede kunstnere. Allerede i en ung alder opnåede han stor succes på den internationale kunstscene med sine flatterende portrætter af samfundets spidser fra prominente kunstsamlere og finansfyrster til amerikanske præsidenter. Men der var også en anden side af Zorn fjernt fra metropolernes feterede kunstnerliv og de bonede gulve. Livet igennem vendte Zorn således bestandigt tilbage til hjemstavnen i Dalarne og det lokale liv, som han var dybt forankret i. 

’Jeg længes uhyggeligt efter den gamle halvø den bedste under solen. Snart duer intet andet for mig end det, der er svensk’ skrev Anders Zorn i 1884 i et brev til sin forlovede Emma Lamm (senere gift Zorn). 

Allerede så tidligt som i 1886 erhvervede Zorn og hustruen Emma en grund i fødebyen Mora ved Siljansøen i Dalarne. Ti år senere slog parret sig permanent ned på egnen. Dette blev et vendepunkt for Zorn, der nu i højere grad vendte sig mod den svenske natur og Mora-boerne afbildet i deres oprindelige miljø. Der var ikke tale om en nostalgisk eller romantisk søgen tilbage til verden, før den gik af lave, men snarere om indlevende og solidariske skildringer af den lokalbefolkning, som Zorn selv følte, han tilhørte, næret af et dybfølt ønske om at videreføre egnens kulturelle liv. Parrets engagement i regionen udmøntede sig blandt andet i oprettelsen af Mora Folkehøjskole, hvor der undervistes i egnens musik, dans, snedkertraditioner og tekstilkunst og sidenhen i etableringen af Moras Frilandsmuseum.

Zorns tilknytning til egnen omkring Mora manifesterer sig i stemningsfulde skildringer af skærgården, årstidsfesterne, badstuen og den folkelige dalarkultur. Værkerne har som Larssons stor betydning for opfattelsen af svensk kultur. For ægteparret Zorn blev Mora symbolet på noget uspoleret, der i modsætning til tidens industrialisering satte fokus på lokale traditioner og håndværk. Her hundrede år senere fremstår deres idéer fremsynede og relevante som en modpol til den stigende forbrugerisme.

Udstillingen er støttet af:
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Augustinus Fonden.

Anders Zorn, I skærgården, 1894, Nasjonalmuseet, Oslo. Fotograf Børre Høstland.

Anders Zorn, I skærgården, 1894, Nasjonalmuseet, Oslo. Fotograf Børre Høstland