10 MESTERVÆRKER PÅ ORDRUPGAARD
Highlights fra en enestående kunstsamling
Oplev 10 uforglemmelige mesterværker på Ordrupgaard, som du ikke må gå glip af denne sommer. Fra franske impressionister som Degas og Monet til Gauguin og Matisse samt danske Hammershøi og hans samtidige.
Vilhelm Hammershøi, Interiør, 1900
Vilhelm Hammershøi er kendt verden over for sine mesterlige interiører. Maleriet er det allerførste værk af kunstneren, museets stiftere Henny og Wilhelm Hansen erhvervede til deres samling. Den udsøgte komposition, hvor kvinden bliver en del af det stramt arrangerede interiør, gør det til et af kunstnerens allerbedste værker. Motivet forener det hverdagsligt genkendelige og stærkt gådefulde.
Vilhelm Hammershøi, Interiør, 1914
Interiørmotivet var livet igennem et hovedmotiv for Vilhelm Hammershøi. Her skildres et kig igennem fire stuer i kunstnerens egen lejlighed i Strandgade 25 på Christianshavn. Rummene synes knapt beboede, og kun ganske få møbler anes i stuerne. Forrest peger et gulvlangt gardin på maleriets stoflighed og iscenesættelse.
L.A. Ring, En strøm mellem Karrebæk Fjord og havet, 1897
Med en næsten vidvinklet optik skildrer L.A. Ring mødet mellem Karrebæk Fjord og havet, så landskabet på en gang virker både nært og uendelig fjernt. Himlens og havets blå toner spejler sig i hinanden og udvider således billedets horisont.
Fritz Syberg, En mor, der fortæller sine børn historier, 1898-99
Familien var et hovedmotiv i Fritz Sybergs billedverden. Her har han skildret hustruen Anna Syberg, der fortæller historier for to af parrets børn. Anna Syberg var selv en fremragende kunstner, men her har hun midlertidigt lagt penslerne. Hun udgør et roligt centrum i billedet, og Syberg har skildret hende som omsorgsgiver for familien med stor monumentalitet.
Edgar Degas, Tre danserinder, 1898
Edgar Degas var en fremragende pastelmaler. Motivet er et af kunstnerens foretrukne og gennem store dele af sin karriere, fandt Degas inspiration i ballettens verden. Her har Degas først og fremmest været optaget af at eksperimentere med farver og former, og de brusende skørter er gengivet med pastellens på én gang forfinede og grove udtryk.
Paul Gauguin, Portræt af en ung pige. Vaite (Jeanne Goupil), 1896
Paul Gauguin var en radikal fornyer af maleriet og mødet med en fremmed verden fjernt fra Europa satte spor i hans værker. Den portrætterede pige møder ikke vores blik. Hun er snarere absorberet i sine egne tanker. For at understrege dette har Gauguin forsynet figuren med en blå konturlinje, der sammen med den tapetlignende baggrund fremhæver billedets fladhed.
Claude Monet, Waterloo Bridge, gråvejr, 1903
Claude Monet havde sans for den moderne storby, og her har han malet Waterloo Bridge i London på en gråvejrstung dag. Monets skildring af det atmosfæriske får modspil af de mange rygende skorstene, der tegner sig som en ’skyline’ i billedets baggrund. Maleriet er en del af en større værkcyklus, hvor Monet under skiftende vejrforhold har skildret broen, der dengang som nu udgør en livsnerve gennem byen.
Berthe Morisot, Ung pige i det grønne, 1885
Berthe Morisots portræt af en ung pige i det grønne er et fornemt eksempel på den psykologiske indlevelse, hvormed hun malede sine modeller. Pigen i billedet er snøret ind i et rødt kjoleliv og skærmet mod såvel solen som nysgerrige blikke af en bredskygget hat. Hun er placeret midt i den blomstrende natur, og bag hende minder fuglen i buret om, at kvinders muligheder og roller dengang var mere snævert definerede.
Camille Pissarro, Et hjørne af haven i Eragny (kunstnerens hjem), 1897
Med vibrerende penselstrøg og sans for farvernes og lysets formgivende potentiale har Camilla Pissarro skildret et hjørne af sin have ved hjemmet i Eragny. På en sommerdag, hvor solen står højt, kaster træerne lange, farvede skygger over plænen, så haven fremstår som et lille paradis, der danner ramme om familiens liv.
Henri Matisse, Blomster og frugter, 1909
Henri Matisse var en ledende skikkelse inden for fauvismen, hvilket ses afspejlet i denne opstilling. Fauvismens fokus på brede penselstrøg og stærke farver fornægter sig ikke, og med sikker sans for billedets virkemidler har Matisse med farver og former fornyet et velkendt motiv og hermed sat retningen for en ny tids billedkunst.