Skip to content

TAG BØRNENE MED PÅ MUSEUM I EFTERÅRSFERIEN

I efterårsferien inviterer Ordrupgaard børn og voksne til hyggelige stunder i kunstens, kreativitetens og legens verden. Programmet byder på særlige sanseomvisninger, hvor børnene kommer helt tæt på kunsten, og i kreaværkstedet kan I sammen lave jeres egne drager, ligesom I kan besøge børnehuset Villapük. I parken kan I opleve interaktive værker af førende samtidskunstnere, inden de lukker for sæsonen, og I kan træde indenfor i Finn Juhls ikoniske hus eller besøge en gigantisk, blomstrende installation i drivhuset.

BØRNEOMVISNING

Kom med på en sjov udflugt i den franske samling. Vores søde omviser har pakket en lille ’picnickurv’ med genstande, der åbner op for forståelsen af værkerne. Undervejs skal I bruge sanserne, så I skal se, høre, dufte og føle!

  • Lørdag 14. oktober kl. 13 – bestil billet her
  • Onsdag 18. oktober kl. 14 – bestil billet her
  • Torsdag 19. oktober kl. 14 – bestil billet her
  • Lørdag 21. oktober kl. 13 – bestil billet her

Omvisningerne er tilpasset børn i alderen 5-10 år, og de skal være i selskab med en voksen.

LØS ET MYSTERIUM I DEN FRANSKE SAMLING

I hele efterårsferien kan I tage på mysteriejagt i den franske samling på egen hånd. Her skal I hjælpe en lille hund, der er faret vild med at komme hjem igen. For at løse mysteriet skal I gå på opdagelse i museets værker, der gemmer på netop de ledetråde, I har brug for! Undervejs finder I frem til hundens navn, og til sidst hjælper I den hjem til sin ejer igen.

Mysteriehæftet kan hentes i museets foyer.

LAV DIN EGEN DRAGE

I kreaværkstedet kan I sammen skabe smukke drager af gamle udstillingsplakater fra Ordrupgaards arkiver. Hvis I er heldige med vinden, kan I herefter prøve at få jeres drager op at flyve i museets park.

Kreaværkstedet ligger bag Ordrupgaards butik.

VILLAPÜK

På legende og finurlig vis har Randi & Katrine genskabt Ordrupgaards herskabsvilla fra 1918 i miniformat. Villapük kan bedst beskrives som et stort dukkehus, der fremstår som et lille Ordrupgaard. I Villapük er alting nemlig tilpasset børnenes størrelse, og her kan de blandt andet lege ved køkkenbordet i det gamle anretterkøkken samt kigge ind i de herskabelige stuer. 

Doug and Mike Starn, Geomentry of Innocence3

GÅ IKKE GLIP AF NOGET

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret med særudstillinger og arrangementer.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, behandler vi dine personoplysninger. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET