PÅSKEFERIE PÅ ORDRUPGAARD
Oplev to anmelderroste udstillinger eller tag børnene med på påskejagt i parken. Værkerne i parken er netop genåbnet for sæsonen, og Finn Juhls hus er åbent i påskehelligdagene. Se påskens åbningstider her
JESPER CHRISTIANSEN PÅ ORDRUPGAARD
I en sanselig og tæt iscenesættelse følger udstillingen Jesper Christiansens udvikling igennem mere end 40 år – fra de minimalistiske begyndelser og frem til de frodigt, fabulerende landskaber, som han maler i dag.
Læs mere om udstillingen her
UNDERFUNDIGE UNDERVERDENER. GAUGUIN OG LILJA
Magiske fabeldyr, løsrevne vragdele og bløde koraller vises i et strålende univers af klare pasteller. I udstillingen mødes den fremadstormende, unge Klara Lilja og Jean René Gauguin, der er repræsenteret med blandt andet hovedværket ’Havmand og havfrue’ fra 1928.
Læs mere om udstillingen her
SJOV PÅSKEJAGT FOR DE SMÅ
Tag børnene med på en sjov påskejagt i kunstparken, hvor haren har gemt 7 påskeæg. I henter et opgaveark i foyeren, som I tager med ud i parken, hvor ledetråde guider jer rundt blandt de mange interaktive værker, der alle er skabt af førende samtidskunstnere. Undervejs skal I spejde efter håndtegnede påskeæg med opgaver og lege, der tager afsæt i værkerne. Alle kan være med i påskejagtens leg og løjer – også de allermindste!
Når I har gennemført påskejagten, kan børnene hente en præmie i receptionen.
PARKEN
Parkens værker er netop genåbnet for sæsonen, og her inviterer højt profilerede samtidskunstnere til interaktion og leg med værkerne. Du kan eksempelvist klatre til tops i et gigantisk bambustårn med panoramisk udkig til de spirende trækroner.
Læs mere om værkerne her
FINN JUHLS HUS
Besøg Finn Juhls ikoniske hus, hvor den verdensberømte arkitekts skulpturelle møbler er rigt repræsenteret. Her finder du for eksempel ’Høvdingestolen’, ’Poeten’ og ’Judasbordet’ for blot at nævne nogle få. Men møblerne står ikke alene. Arkitekturen og kunsten indtager nemlig en lige så central plads.
Læs om Finn Juhls Hus her
Påskejagt på Ordrupgaard