COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL I KUNSTPARKEN
Ordrupgaard og Mondrups Café præsenterer tre udendørs koncerter i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival
Ordrupgaard og Mondrups Café er i år vært ved tre stemningsfulde udendørskoncerter under Copenhagen Jazz Festival. Koncerterne finder sted fredag den 11. juli, lørdag den 12. juli og søndag den 13. juli – alle dage kl. 14 – i Ordrupgaards smukke kunstpark, lige ved caféens område.
Der er fri entré, og alle er velkomne.
Koncerterne varer ca. 1,5 time og byder på både nærværende jazz, improvisation og klassiske stemninger.
Fredag den 11. juli kl. 14 – The Favorites
Marie Keis Uhre fortolker både nye og gamle klassikere med inspiration fra blandt andre Etta James, Aretha Franklin, Stevie Wonder, Ella Fitzgerald, Chet Baker, Sheryl Crow og Gillian Welch.
Line-up:
Marie Keis Uhre – vokal
Kim Nowak Zorde – guitar
Henrik Steen Hansen – bas
Thomas Steen Hansen – trommer
Lørdag den 12. juli kl. 14 – Hartvig & Friends
En koncert med improvisation, rytmik og varme toner – en oplevelse for både jazzkendere og dem, der sætter pris på god stemning og lækre lydlandskaber.
Line-up:
Lars Hartvig Lindeborgh – saxofon
Jakob Thomhav – guitar
Rosa Salamon – bas
Thomas Steen Hansen – trommer
Søndag den 13. juli kl. 14 – Harbeck/Hvid
Jan Harbeck og Ida Hvid præsenterer deres musikalske samspil i et intimt duoformat. Akustiske landskaber af melodier og stemninger understøttes af groove, swing og nærvær.
Line-up:
Jan Harbeck – tenorsax
Ida Hvid – bas
Læs mere om Copenhagen Jazz Festival her