TAG CYKLEN TIL ORDRUPGAARD
Ordrupgaard ligger lige ved Danmarks mest besøgte naturområde, Dyrehaven, og det giver dig mulighed for en smuk cykeltur i det grønne i forbindelse med dit museumsbesøg. Kør igennem den Røde Port fra Klampenborg Station og ind i Dyrehaven. Undervejs kommer du forbi Kildesø og Fuglesangssø, og måske du endda ser hjortevildtet mellem træerne.
Tag cyklen med S-toget til Klampenborg-, Ordrup- eller Lyngby Station eller Kystbanen til Klampenborg Station. Det er gratis at tage din cykel med i S-toget og på bestemte tidspunkter med i Kystbanen. Du kan også leje en cykel hos Café Parforce, som ligger på Klampenborg Station. Cykelturen er ca. 3 km og tager 15 min.
Klik på kortene nedenfor
Tag cyklen med S-toget eller Kystbanen til Klampenborg St. Det er gratis at tage din cykel med S-toget og på bestemte tidspunkter med Kystbanen. Du kan også leje en cykel hos Café Parforce som ligger på Klampenborg St. Cykelturen er i alt ca. 3 km. lang og tager max. 15 min.
På cykel eller til fods gennem Ordrups smukke arkitektur
For den arkitekturinteresserede går ruten gennem den smukke og fredelige Ordrup Kirkegård, hvorefter du kommer forbi hele fire huse tegnet af den verdensberømte arkitekt Arne Jacobsen. Til slut bevæger du dig langs Finn Juhls hus, som du kan se fra skovstien ved museet.
Tag cyklen med i S-toget til Ordrup Station. Det er gratis at tage cykle med i S-toget. Cykelturen er i alt 1,5 km lang og tager 5-10 minutter.
På cykel gennem Ermelunden og ad rolige villaveje
Holder du af en cykeltur i grønne omgivelser, er ruten fra Lyngby Station en dejlig oplevelse. Cykelturen fra stationen går ad rolige villaveje og stier i løvskoven Ermelunden. Det er en smuk og grøn tur i kuperet terræn.