SOMMER PÅ ORDRUPGAARD
Sommeren er over os, og på Ordrupgaard har vi spændende aktiviteter for børn og voksne. Foruden de aktuelle udstillinger med verdensstjernen, Ai Weiwei, og ”rising star” Rune Bosse, har vi arrangeret guidede omvisninger og LEGO-workshops. I kunstparken inviterer værker af førende samtidskunstnere til legende interaktion under åben himmel, og her kan I også besøge Finn Juhls ikoniske hus. Indenfor kan I opleve franske impressionister, danske guldaldermalere og en af verdens største samlinger af Vilhelm Hammershøi samt et kulturhistorisk hjem fra begyndelsen af det 20. århundrede.
SE HELE PROGRAMMET FOR SOMMEREN
LEGO-VÆRKSTED –
TIRSDAG – SØNDAG
I en hel udstillingssal fyldt med LEGO-klodser, kan museets gæster, store som små, bygge deres egne værker af plastikklodser.
LØRDAG
Hver lørdag i skolernes sommerferie afholdes der endvidere workshops, hvor deltagerne i fællesskab genskaber Ordrupgaards maleri Tre Danserinder af Edgar Degas.
Hver deltager bygger en lille brik, som sættes sammen til et stort fælles ”værk”. Lego-værket består af i alt 783 plader, der samles henover sommeren, og det endelige resultat afsløres til efteråret!
SE HELE PROGRAMMET FOR SOMMEREN
SPECIELT FOR BØRN
LEGO-WORKSHOP
Her genskaber børnene Ordrupgaards Tre Danserinder af Edgar Degas – i LEGO! Deltagelse er gratis og kræver ikke billet.
FAMILIEOMVISNING I KUNSTPARKEN
Hver søndag kan børn og voksne komme med på en familieomvisning i Kunstparken. Her får I en introduktion til værkerne, og afslutningsvist kan I bl.a. klatre til tops i et gigantisk bambustårn med udkig til trækronerne, lege i en vandpavillion samt lade jer indhylle i vanddampen fra en installation. Omvisningen er gratis, når entréen er betalt.
VILLAPÜK
På legende og finurlig vis har kunstnerduoen Randi & Katrine genskabt Ordrupgaards herskabsvilla fra 1918 i miniformat. Her kan børnene boltre sig i en eventyrverden, der spejler virkeligheden, men som er fuld af overraskelser. Villapük er placeret i børnerummet ved siden af museumsbutikken. Før eller efter I besøger børnerummet, kan I med fordel besøge stifterparrets hjem, der har inspireret de to kunstnere.