TUR I HERSKABSHJEMMET – PÅ ARBEJDE I DET HISTORISKE ORDRUPGAARD
18. september kl. 17:00 - 17:45
Gratis, når entré/årskort er betalt
At holde huset var et arbejde for stifterparret og ikke mindst for de mange folk, de havde ansat. På denne særlige omvisning flytter vi fokus til ‘arbejdet’ i Ordrupgaards herskabshjem, når vi fortæller om Ordrupgaard som arbejdsplads og om tjenestefolkenes liv for 100 år siden. Vi laver også enkelte nedslag i stedets kunstsamling, hvor arbejdet er blevet gjort til motiv for kunsten.
Omvisningen er en del af Golden Days-festivalen, der i år har temaet “På arbejde”. Her kan du læse mere om Golde Days på Ordrupgaard.
Praktisk information
Billet til den offentlige omvisning kan afhentes i skranken på dagen. Alle offentlige omvisninger er gratis når entreen er betalt, men der er et loft for antal deltagere ved de offentlige omvisninger og man skal have billet for at deltage.
Vi mødes i museets foyer. Kom gerne 10 minutter før.
Bemærk: De offentlige omvisninger er et tilbud for mindre grupper eller enkeltpersoner. Hvis I er en større gruppe som ønsker en omvisning skal I henvende jer til museets booking om en privat omvisning. Læs mere her.