Skip to content
Loading Events

« All Events

VAR IMPRESSIONISMENS KVINDER OVERSETE?

30. april kl. 17:30 - 19:00

250 kr. Reducerede priser for årskortholdere og studerende.



SAMTALESALON MED EMMA ROSENZWEIG, HOLGER DAHL OG GERTRUD OELSNER. ANNE SOPHIA HERMANSEN STYRER SLAGETS GANG.

Impressionismen kan i år fejre 150-års jubilæum, og det markerer Ordrupgaard med en udstilling om impressionismens oversete kvinder. I den anledning inviterer Ordrupgaard til en samtalesalon, hvor to kunstanmeldere sammen med Ordrupgaards direktør ser nærmere på impressionismens betydning, foretrukne motiver og på kvindernes rolle i datiden. For var de egentlig så oversete? Det mener Holger Dahl, kunstredaktør på Berlingske, ikke. Omvendt mener Emma Rosenzweig, kunstner og freelance kulturskribent for Weekendavisen, at de på grund af deres køn aldrig fik den samme plads i historien, som mændene gjorde, og at de malede noget, som de mandlige kunstnere ikke havde blik for.

Sammen med Gertrud Oelsner, direktør for Ordrupgaard, vil Holger Dahl og Emma Rosenzweig bevæge sig 150 år tilbage i tiden og til sidst gøre status på kønnets rolle i kunsten i dag.

Kulturkommentator Anne Sophia Hermansen er moderator på samtalen.

Det vil være muligt at stille spørgsmål til panelets deltagere.

 

Praktisk

Tirsdag d. 30. april, kl. 17.30-19.00.

I caféen på Ordrupgaard.

Pris: Kr. 250, kr. 200 for årskortholdere, kr.150 for unge under 26/studerende.

Billetten inkluderer entré til museet, og udstillingen Impressionismen og dens oversete kvinder er åben til kl. 17.30, så den kan besøges forud for debatten.

Efter debatten kl. 19.00 serverer caféen Mondrups på Ordrupgaard dagens ret, så du kan afslutte dit besøg med en smagfuld kulinarisk oplevelse. Denne aften byder de på chili con (eller sin) carne med grønt og urter. Prisen er 150 kr. ekskl. drikkevarer, der kan købes på aftenen både før og efter samtalesalonen. Dagens ret skal bestilles på forhånd og senest den 26. april kl. 12.00. Bestilling skal ske her.

 

Bemærk venligst, at optagelser/fotografering til kommunikation og arkivering kan forekomme ved vores arrangementer. Fotografierne og optagelserne kan blive vist på vores hjemmeside eller sociale medier. Hvis du har spørgsmål om databeskyttelse eller foretrækker ikke at blive fotograferet, bedes du kontakte os inden arrangementet på email ordrupgaard@ordrupgaard.dk. Du har til hver en tid ret til at henvende dig til os med henblik på at få slettet et billede af dig fra vores hjemmeside eller sociale medier. Du kan læse mere i vores privatlivspolitik.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret med særudstillinger og arrangementer