
PROJEKT MODLYS – STUDERENDE FORTOLKER ANN LINN PALM HANSENS VÆRKER I LYS
19. juni kl. 10:00 - 14:45
Gratis, når entré/årskort er betalt
Projekt Modlys
Workshop på museet 19-23. juni – Munder ud i lyslegepladsen Modlys 23. juni – 9. august.
I anledning af særudstillingen Mod Motivet med Ann Linn Palm Hansen har Ordrupgaard givet en gruppe designstuderende muligheden for at fortolke billedkunstnerens værker i workshoppen Projekt Modlys. Projektet er et samarbejde mellem Ordrupgaard og seks studerende fra Kandidatuddannelsen i lysdesign på Aalborg Universitet.
Fra udstillingens åbning begynder de designstuderende arbejdet med at fortolke Palm Hansens værker og over 5 dage udvikler de interaktive lysinstallationer i en intens åben workshop på museet. Projektet munder ud i en legeplads af lys som giver museets gæster muligheden for at træde ind i udgaver af Palm Hansens verden af farve og form.
Projektet undersøger mødet mellem billedkunsten og museets gæster i et legbaseret samspil. Efter oplevelsen af Palm Hansens værker i udstillingen Mod Motivet får museets gæster muligheden for selv at spejle kunstnerens værker i lyslegepladsens installationer når de kaster skygger på gulv og vægge eller bliver badet i farve.
Projekt Modlys er et udtryk for Ordrupgaards ønske om at samarbejde med uddannelsesinstitutioner og skabe muligheder for studerendes møde med billedkunsten. Her får de studerende på kandidatuddannelsen i Lysdesign på Aalborg Universitet muligheden for at fortolke Palm Hansens værker og udvikle deres egne versioner i lys. Det er i mødet mellem billedkunstnerens værker og de designstuderendes håndværk at projektet realiseres og eleverne får muligheden for at være skabende og arbejde direkte med billedkunsten i deres egen faglighed.
Stor tak til
Designerne
Ioanna Adamopoulou
Blas Baccarelli
Anna Bové
Elion Ebrahimi
Nirvana Keyvani Jam
Laura Agnieszka Róg
Gosia Wybieralska
&
Særlig tak til lysdesigner Arthur van der Zaag for at være konsulent og vejleder på projektet.