

PASTEL OG KLASSISK TEGNING – UNDER ÅBEN HIMMEL
12. juni 2024 kl. 17:00 - 20:00
300 kr. inkl. materialer. Reduceret pris for årskortholdere.
Ordrupgaard arrangerer som noget helt særligt undervisning i klassisk tegning på små hold af 10 deltagere. Undervisningen arrangeres i samarbejde med Sofia Steinmetz, som er uddannet i klassisk akademisk realisme. Nu læser hun kunsthistorie, og hun kan dermed give et særligt blik på kunsten både fra et praktisk og teoretisk perspektiv.
I denne workshop vil vi gøre brug af Ordrupgaards smukke park og prøve kræfter med landskabsmaleri. Du kan vælge at fokusere på større områder, på bygninger eller på planter. Der vil være 30 min gennemgang af relevante teknikker, hvorefter du frit kan vælge dit motiv. Der vil blive stillet A3 bræt og papir til rådighed samt pasteller, men du er velkommen til selv at medbringe akryl-, oliemaling eller akvarel.
Om underviseren
Sofia Steinmetz er en af Danmarks få klassisk uddannede kunstnere. Under mestre som selv er uddannet i St. Petersborg og Firenze har hun lært de fundamentale teknikker, som bruges af historiens største kunstnere. Hun har bl.a. undervist i tegning i Barcelona og på The Drawing Academy, og har nu sit eget Atelier Philosophia i Brøndbyøster.
Praktisk info
Tid: Onsdag d. 12. juni kl. 17.00-20.00
Sted: Vi mødes i museets foyer ved hovedindgangen.
Pris: 300 kr. inkl. materialer. 245 kr. for årskortholdere.
Bemærk: Der er tre undervisningsgange i dette forløb, men du kan melde dig på hver enkelt uafhængig af de andre. Hvis du vælger at deltage på alle tre kursusgange, vil du opleve en sammenhæng mellem kurserne og få mulighed for at arbejde videre med dine interesser og udfordringer med underviseren. Alle er velkomne uanset niveau og erfaring. Det anbefales at have praktisk tøj på, som man ikke er ked af at der drysser lidt pastelkridt på.