

KURATOROMVISNING – DRØMMENES PORT. SYMBOLISME
25. februar kl. 11:00 - 12:00
95 kr. eksklusiv årskort
Deltag i en omvisning af Ordrupsgaards kurator Dorthe Vangsgaard Nielsen. Dorthe vil i løbet af omvisningen fortælle om både særudstillingens tema og tilblivelsen af udstillingen i samarbejde med samleren Lucile Audouy.
I udstillingen Drømmenes port. Symbolisme træder du ind i et gådefuldt, åndeligt univers fra omkring år 1900. I et opgør med samtidens fokus på industrialisme og videnskab, samt med impressionisternes skildringer af landskaber og af den nye storby Paris, vendte symbolismens kunstnere sig mod en anden skønhedsverden med interesse for individet, det ubevidste, mørket, spiritualitet og åndelighed. I udstillingen fordyber vi os i symbolisternes drøm om en ny verden og deres bekymring for den altomfattende materialisme.
Praktisk information
Arrangementet er kun for årskortholdere
Billet til kuratoromvisningen skal købes på forhånd
Vi mødes i museets foyer. Kom gerne 10 minutter før
Prisen er 95 kr. pr. person eksklusiv årskort