
KURATOROMVISNING: CAFÉ SOCIETY. KUNST OG FÆLLESSKABER I BELLE ÉPOQUE PARIS
26. februar kl. 13:00 - 14:00
Kom bag om udstillingen Café Society. Kunst og fællesskaber i belle époque Paris med overinspektør og kurator på udstillingen, Dorthe Vangsgaard Nielsen.
I denne særomvisning har du mulighed for at få kuratorens blik på og viden om udstillingens værker.
Få indblik i de kreative miljøer, der blomstrede på de parisiske caféer i slutningen af 1800-tallet og se værk for værk, hvordan kunstnerne inspirerede hinanden og sammen skabte nye tendenser, der strakte sig langt udover Paris’ bygrænser.
I udstillingen vil du opleve værker af kunstnere som Vincent van Gogh, Pablo Picasso, Edvard Munch, Anders Zorn, J.F. Willumsen, Christian og Oda Krohg.
Praktisk
SPROG: Arrangementet vil foregå på dansk
HVORNÅR: Torsdag d. 26. februar fra 13.00-14.00
HVOR: I udstillingen Café Society. Kunst og fællesskaber i belle époque Paris
PRIS: 200 for voksne / 75 kr. for årskortholdere / 140 kr. for studerende og unge under 26 år. Adgang til museet er inkluderet i billetprisen.
Bemærk venligst, at optagelser/fotografering til kommunikation og arkivering kan forekomme ved vores arrangementer. Fotografierne og optagelserne kan blive vist på vores hjemmeside eller sociale medier. Hvis du har spørgsmål om databeskyttelse eller foretrækker ikke at blive fotograferet, bedes du kontakte os inden arrangementet på e-mail ordrupgaard@ordrupgaard.dk. Du har til hver en tid ret til at henvende dig til os med henblik på at få slettet et billede af dig fra vores hjemmeside eller sociale medier.