Skip to content
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

DYVEKES SANGE VED SOPRAN LOUISE HOLK

17. januar 2024 kl. 18:00 - 19:00

300 kr.



Ordrupgaard inviterer til et intimt koncertforedrag i museets gallerisal, der huser den danske samling med værker af Vilhelm Hammershøi og andre fra hans samtid. Her kan du, omgivet af smukke kunstværker, sidde og nyde en aften i musikkens tegn.

Sopranen Louise Sternberg Holk har tidligere gjort sig bemærket i det danske musiklandskab, men er nu vendt hjem til Danmark efter fem års studier i Sverige og Scotland, hvor hun har specialiseret sig i klassisk sang med fokus på romance-interpretation. Louise brænder for historiefortælling og klassisk sang, hvilket vi vil få at mærke denne aften, hvor hun vil tage os med gennem en af romantikkens melodiske værker i både sang og fortælling.

I koncertforedraget forenes det historiske med det musikalske, når Louise præsenterer publikum for Dyvekes sange. Det er en sangsamling skrevet af den romantiske komponist Peter Heise i 1879. Sangene rummer mere end blot smukke melodiske forløb og store følelser. De omhandler nemlig kvinden Dyveke Sigbrittsdatter (1490-1517), der trods sit korte liv havde stor indflydelse på Danmarkshistorien. Hun voksede op under fattige kår, men det til trods opnåede hun og hendes mor stor indflydelse i kraft af Dyvekes forhold til Christian II’, der stadig den dag i dag kendes som den største skandale i det Danske kongehus.

Dyvekes sange er 7 sange med tekster baseret på hendes dagbog, og de beskriver Dyvekes tanker og mentale udvikling fra barn til voksen kvinde.

Praktisk info

Tid: Onsdag d. 17. januar kl. 18-19. Dørene åbner kl. 17.30.

Sted: Koncertforedraget foregår i Den danske samling

Pris: 300 kr.

Unummererede pladser.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret med særudstillinger og arrangementer.

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, behandler vi dine personoplysninger. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.

 

TILMELD DIG NYHEDSBREVET