FESTKONCERT – TRIO PAVANE
3. oktober kl. 19:00 - 20:30
250 kr. Nedsat priser for årskortholdere
I år er det 150 år siden, at den første impressionistudstilling fandt sted i Paris, og det fejrer vi hele året. Den 3. oktober spiller Trio Pavane en koncert med repertoire for fløjte, bratsch og harpe, hvor du kan opleve den indflydelse Debussys impressionistiske eksperimenter fik på hans efterfølgere.
Koncerten fremføres af Trio Pavane, som udgøres af Helene Simonsen (fløjte), Iben Theilmann (bratsch) og Nina Schlemm (harpe). Trioen har sammensat et program med impressionistisk repertoire, med paralleller til Ordrupgaards enestående samling af fransk impressionistisk kunst. Koncerten byder blandt andet på musik af Ravel, Fauré og Debussy med en interessant tur omkring danske Carl Nielsen, der også blev inspireret af de nye toner fra Frankrig.
Spis din middag på Ordrupgaard
Inden koncerten kan du spise i caféen Mondrups på Ordrupgaard. De serverer dagens ret kl. 17.30, så du kan nå at få stillet sulten inden dørene åbner kl. 18.30. Dagens ret koster 150 kr. og skal bestilles på forhånd ved at købe billet herunder.
Impressionismen i musikken
Den impressionistiske bevægelse i billedkunsten var et modigt opgør med konventionerne, og den inspirerede også til nye kompositoriske retninger i musikken. Som bannerfører for den impressionistiske musik stod Claude Debussy (1862-1918). Under indflydelse af de impressionistiske strømninger i Frankrig, såvel som de markante russiske komponister i samtiden, udviklede Debussy et nyt tonesprog. I kontrast til senromantikkens volumiøse harmoniske udtryk fandt Debussy en interesse for øjeblikket. Frem for at udtrykke stærke følelser eller fortælle en historie fremkalder Debussys kompositioner en følelse eller stemning med et atmosfærisk udtryk.
Praktisk
HVORNÅR: Torsdag d. 3. oktober kl. 19.00
HVOR: I den franske samling på Ordrupgaard
PRIS: 250 kr. / 200 kr. for årskortholdere / 150 kr. for unge under 26 og studerende
Koncerten afholdes i den franske samling på Ordrupgaard. Dørene åbner kl. 18.30. Det er muligt at tilkøbe mad i caféen, som serveres kl 17.30.
Koncerterne er støttet af Beckett-Fonden og Gangstedfonden.
Bemærk venligst, at optagelser/fotografering til kommunikation og arkivering kan forekomme ved vores arrangementer. Fotografierne og optagelserne kan blive vist på vores hjemmeside eller sociale medier. Hvis du har spørgsmål om databeskyttelse eller foretrækker ikke at blive fotograferet, bedes du kontakte os inden arrangementet på email ordrupgaard@ordrupgaard.dk. Du har til hver en tid ret til at henvende dig til os med henblik på at få slettet et billede af dig fra vores hjemmeside eller sociale medier. Du kan læse mere i vores privatlivspolitik.