Skip to content
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

BLYANTSTEGNING – MESTERVÆRKER FRA SAMLINGEN

22. maj 2024 kl. 17:00 - 19:00

300 kr. inkl. materialer. Reduceret pris for årskortholdere.



Ordrupgaard arrangerer som noget helt særligt undervisning i klassisk tegning på små hold af 10 deltagere. Undervisningen arrangeres i samarbejde med Sofia Steinmetz, som er uddannet i klassisk akademisk realisme. Nu læser hun kunsthistorie, og hun kan dermed give et særligt blik på kunsten både fra et praktisk og teoretisk perspektiv.

At udtrykke sig kunstnerisk kan ofte være begrænset af både teknik og materialer som oliemaling kan være vanskelige at mestre. Man siger at det tager 10 år at lære at tegne, men kun et enkelt år at lære at male efterfølgende, fordi al den viden som bruges i oliemaleri kan læres igennem blyanten. Det er elementer såsom proportioner, komposition, valør, gestik, linjekvalitet og finmotorikken til at udføre den.

Denne workshop starter med en kort introduktion til øvelsen og materialerne, hvorefter deltagerne sendes ud i museets sale. Her kan du vælge et værk, som inspirerer dig, f.eks. en skulptur eller et portrætmaleri, og kopiere det. Denne øvelse kaldes mastercopy, fordi man laver en kopi af en mesters værk. Det har historisk set været en fundamental del af at studere kunst på et akademi at lære ved at kopiere. Vi fokuserer på landskaber, så vi kan lære om komposition, valør og “spots”.

Om underviseren

Sofia Steinmetz er en af Danmarks få klassisk uddannede kunstnere. Under mestre som selv er uddannet i St. Petersborg og Firenze har hun lært de fundamentale teknikker, som bruges af historiens største kunstnere. Hun har bl.a. undervist i tegning i Barcelona og på The Drawing Academy, og har nu sit eget Atelier Philosophia i Brøndbyøster.

Praktisk info

Tid: Onsdag d. 22. maj kl. 17.00-19.00

Sted: Undervisningen foregår i den smukke vinterhave i herskabshjemmet. Vi mødes i museets foyer ved hovedindgangen.

Pris: 300 kr. inkl. materialer. 245 kr. for årskortholdere.

Bemærk: Der er tre undervisningsgange i dette forløb, men du kan melde dig på hver enkelt uafhængig af de andre. Hvis du vælger at deltage på alle tre kursusgange, vil du opleve en sammenhæng mellem kurserne og få mulighed for at arbejde videre med dine interesser og udfordringer med underviseren. Alle er velkomne uanset niveau og erfaring. Det anbefales at have praktisk tøj på, som man ikke er ked af at der drysser lidt pastelkridt på.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret med særudstillinger og arrangementer