Fritz Syberg. Kunsten og kærligheden
Vi kender Fritz Syberg som bondemaler og fynbomaler – hans plovfurer, køer og bakkede landskaber – men med udstillingen Fritz Syberg. Kunsten og kærligheden viser Ordrupgaard en anden, mere privat side af maleren. En side, hvor hjem og familieliv er omdrejningspunktet.
Fritz Syberg (1862-1939) var en central skikkelse i det blomstrende, kunstneriske miljø, der udviklede sig omkring Kerteminde i starten af 1900-tallet. Hans karakteristiske marker og bakker står for os i dag som indbegrebet af det gamle, danske bondeland. Men Syberg var mere end bondemaler og naturelsker.
Familiemaleren
Præget af en barsk opvækst under trange kår søgte Syberg livet igennem at finde harmonien i hjemmet. Faderen døde tidligt, moderen fandt sammen med en fordrukken skomager, og Syberg måtte i en tidlig alder forsørge sine søskende som svinedreng. Men mod alle odds kæmper han sig væk fra udgangspunktet. Han uddanner sig som maler, og da den økonomiske og kunstneriske fremtid begynder at lysne, gifter han sig med Anna Syberg og stifter familie. I parrets fælles hjem maler han hustruen og børnene og fremmaner et harmonisk billede af deres liv, der lå milevidt fra barndommens trængsler. Senere får han, ikke uden grund, tilnavnet ”Familiemaleren”.
Danmarks svar på Carl Larsson
I en lang række værker vender Syberg således blikket fra markernes åbne vidder mod hjemmets lavloftede, hyggelige stuer. Her finder vi simple, udskårne møbler i almuestil, stilfærdige måltider, den omsorgsfulde moder og småbørn, der leger. Det gode liv i enkle, smukke interiører. Et koncept, der leder tankerne hen på den svenske malerkollega Carl Larssons univers, som Syberg også kendte.
De store fortællinger
Familien portrætteres også under andre former og står fx model, når Syberg illustrerer H.C. Andersens eventyr. Syberg kunne genkende sin egen grufulde barndom i digterens baggrund, og Historien om en moder og Den grimme ælling blev personlige skæbnefortællinger for ham. Fortællinger, som han trak ind i hjemmet og privatsfæren.
Det frie liv
Omvendt flyttede Syberg senere privatsfæren ud af hjemmet, da familien begyndte at tilbringe somrene under åben himmel på Fyns Hoved og levede en fri naturtilværelse med et par primitive træskure som eneste bolig. Som en del af Ordrupgaards udstilling vil et af disse skure blive rekonstrueret.
Kunsten og kærligheden
Da Syberg døde i en alder af 77 år, var han landets bedst betalte kunstner og stod på højden af sit livsværk, ikke bare som fornyer af dansk landskabsmaleri, men også som mesterlig og moderne familiemaler. Med udstillingen Fritz Syberg. Kunsten og kærligheden nuancerer Ordrupgaard synet på maleren og viser de mindre kendte facetter af hans omfattende, kunstneriske virke med særligt fokus på kunstnerhjemmet og familien som motiv.
Fritz Syberg, Moder og datter, 1898-1899
Fritz Syberg, Stue i solskin, 1918-1921
Fritz Syberg. Interiør, 1897. Den Hirschsprungske Samling
Fritz Syberg. Hans skal i vandet, 1904. JohannesLarsen Museet
Anmeldelser
“Det, der gør størst indtryk på udstillingen, er imidlertid de mange malerier af den store børneflok i og omkring Pilegaarden i Kerteminde og yderst oppe på Fyns Hoved. De sorgløse og kåde børn griber én med deres ubekymrede optimisme og skaber en hjertevarm stemning, som er meget smittende. De er hele udstillingen værd. Og mere til.”
“Det er igen familielivet og fokus på børnene, Ordrupgaard vægter i sin udstilling, der både er godt præsenteret og formidlet. Ordrupgaard er nok blandt landets bedste, men ikke største, museer. Derfor giver det god mening at afgrænse emnet og til gengæld fortælle historien på den rigtige måde.”
“Sybergs familiebilleder fylder godt på væggene (…) Der er tale om meget præcise og eksakte skildringer fra kunstnerens hverdag med familien i hjemmet, og i disse skønne værker er der tale om virkelig virtuositet ud over det sædvanlige. De smukkeste nuancer og farvehold bevæger sig klangfuldt, fyldigt og markant over lærrederne, som var det en langsom symfonisk sats af Bruckner.”
