24. februar – 2. september 2012

PER KIRKEBY OG GRØNLAND. DET HEMMELIGE RESERVOIR

Grønland har været i Per Kirkebys kunst og liv i mere end 50 år. Ordrupgaards aktuelle særudstilling Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir viser, hvordan Kirkebys karakteristiske streger og motivverden dannes i mødet med den grønlandske natur. ”Grønland er en nøgle til Kirkebys internationalt værdsatte kunst. “Grønland er en genkommende drøm og figur i hans livsværk”, fastslår Kirkeby-ekspert Erik Steffensen om den geologuddannede kunstner. Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir trækker fine tråde fra den unge geologs optegnelser til den modne malers kunst.

 

Gennem et rigt materiale bestående af skitser, raderinger, akvareller og malerier – og med geologien og dens feltekspeditioner som resonansbund – belyser Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir, hvorledes kunstneren Per Kirkeby har brugt sit korte glimt på jorden til at integrere den skønhed, han har sanset og observeret gennem sin kunstneriske proces.

Per Kirkeby og Grønland. Det hemmelige reservoir kurateres af Erik Steffensen i samarbejde med Ordrupgaard og er et led i museets serie af udstillinger med fokus på samtidskunst.

Per Kirkeby, Untitled, 2004 

Per Kirkeby, Uden titel, u.å. ARoS

Per Kirkeby, Untitled, 2004 

Per Kirkeby, Weltuntergang, 2001-02. Louisiana