MØDE MED JAPAN. DEGAS, MONET, GAUGUIN…

Se, hvordan de franske impressionister og postimpressionister som Degas, Monet og Gauguin, hentede inspiration fra japanske træsnit til deres grundlæggende fornyelse af malerkunsten. Historien om dette betydningsfulde møde mellem Vesten og Østen fortælles på Ordrupgaards udstilling, der præsenterer en lang række værker af såvel kendte som mindre kendte træsnitkunstnere og viser, hvordan den japanske indflydelse kommer til udtryk i værker fra museets egen samling af kunstnere som Manet, Degas, Monet, Morisot, Pissarro og Gauguin m.v.

Den japanske kunst og Vesten
Japans rige kunst var længe ukendt for Vesten. Efter de første forbindelser i det 16. århundrede blev stort set al kontakt forbudt ved lukningen af grænserne i 1638. I over to hundrede år gik den eneste forbindelse gennem den lille, hollandske handelsstation på øen Deshima i Nagasaki-bugten.  Landet blev for vesterlændinge omgærdet med en fortryllelse, som først skulle forløses, da der omsider i løbet af 1850’erne blev åbnet for handel med Vesten. Store mængder af japanske træsnit kom nu til kunstmarkederne i Europa. I Paris blev de hurtigt en sensation, og på Verdensudstillingen i 1867 fik det brede publikum mulighed for at se en større præsentation af den japanske kunst.

For tidens kunstnere blev indtrykkene afgørende. De fremmedartede billeder blev et visuelt chok, og de japanske træsnit fik grundlæggende indflydelse på udviklingen af fransk impressionisme. Kunstnerne forbløffedes over de overrumplende kompositioner og dristige beskæringer – og lod sig inspirere af den anderledes motivverden. Stemningsfulde og poetiske landskaber med skildringer af tåge, regn og sne – som man bl.a. kunne se dem hos mestrene Hokusai og Hiroshige – satte deres varige spor på franskmændenes lærreder.

Evnen til at forlene det raffinerede med en enkel naturlighed stod i kontrast til den akademisme, som dele af den vestlige kunst var havnet i.  Og ’japanismen’ – som fascinationen blev betegnet – blev en del af en generel strømning, hvor man drømte sig tilbage til oprindelighed og uskyld. Kunstnerne begyndte at se på deres omgivelser med nye øjne og udviklede deres kunst fra det imiterende til det mere fantasibårne med fokus på et mere dekorativt og fladt billedsprog.

Træsnitkunst
Den berømte, japanske træsnitkunst er kendt under betegnelsen ukiyo-e, der på dansk betyder ’den flydende verden’. Det er genrebilleder med skildringer fra dagliglivet. Der er tale om en århundredlang tradition, som går tilbage til begyndelsen af 1600-tallet og er knyttet til den opblomstrende bykultur under Tokugawa-shogunatet (1603-1867). I begyndelsen var der mest tale om skildringer af prostituerede, skuespillere og sumo-brydere, men op i det 19. århundrede opstod også skildringer af landskaber og berømte steder i Japan.

Oprindelig blev træsnittene anset for at være vulgære. Sidenhen skulle de opfattes som epokegørende nyskabelser. De var billige at producere i store antal og nåede ud til et bredt publikum. I dag står Hokusai og Hiroshige – der i første halvdel af det 19. århundrede gjorde landskabet til en særskilt genre – som de kendteste navne, men der var talrige fremragende kunstnere.

Udstillingen viser træsnit fra både Edo-tiden (1603-1867) og Meiji-tiden (1868-1912) i Japan, men fokus er det 19. århundrede, hvor træsnitkunstnerne nød stor anseelse, og udstillingen viser et bredere udsnit af kunstnere, end man plejer at se.

Træsnittene kan opleves alene for deres store, æstetiske værdier, men i japanernes øjne er ukiyo-e mere end blot kunstværker. Trykkene var en integreret del af deres dagligliv og fungerede både som udsmykning af deres hjem, som en slags anskuelsesundervisning og som en præsentation af samfundets helte blandt samurai’er og Kabuki-teaterets skuespillere.

Gensidig udveksling af idéer
Japanernes på en gang naive og geniale billedsprog blev en endeløs inspirationskilde også for generationen efter impressionisterne. Bl.a. fik de afgørende indflydelse på centrale kunstnere som Gauguin og Toulouse-Lautrec. Inspirationen gik imidlertid også den anden vej, da en stærk modernisering af det japanske samfunds- og kulturliv satte ind med Meiji-epoken, der begyndte med kejserens tilbagevenden til magten i 1868.

De japanske kunstnere fik kendskab til Vestens kunst, og også de lod sig inspirere. De opdagede en anden kolorit og lærte stærke farvepigmenter som ’preussisk blå’ at kende. De sarte pasteltoner, der havde præget deres billeder, blev fortrængt til fordel for eksperimenter med rene farver som blå og rød. På en måde, der – på sin side – igen skulle betage de vestlige kunstnere og forstærke de ’japaniserende’ strømninger.

Der var tale om en usædvanligt berigende udveksling af billedidéer mellem to kulturer på hver sin side af kloden – til trods for, at de som udgangspunkt var hinanden fremmede.

Samlingerne i Rouen
Det store, japanske materiale, der for nylig er fremdraget fra flere samlinger i Rouen i Nordfrankrig, er netop indsamlet i den tid, hvor dette kulturmøde fandt sted. Det giver anledning til fornyet opmærksomhed omkring den frugtbare, gensidige inspiration mellem Østens og Vestens kunst – mellem to kulturer, der som udgangspunkt var hinanden fremmede.

Samlingerne i Rouen rummer veritable overraskelser i form af mindre kendt værker og viser et meget bredt udsnit af kunstnere med et stort antal originaltryk fra Edo- og Meiji-tiden. Ikke mindst Utagawa-skolens kunstnere er stærkt repræsenteret ligesom alle femten bind af Hokusais berømte skitsebog, Manga’en. Hvortil kommer en række fascinerende miniature-objekter og dukker af traditionel art.

Udover materialet fra Rouen viser Ordrupgaards udstilling en række værker fra dansk privateje såvel som fra Kunstindistrimuseets store samling af japanske træsnit – bl.a. af Hokusai, Hiroshige og Utamaro – erhvervet i samme periode, bl.a. med værker fra en af de store, danske samlere af japansk kunst, kunsthistorikeren og maleren, Karl Madsen. Det samme gælder en række japanske bøger og objekter fra Nationalmuseet, hvoraf flere ting ligeledes hidrører fra Karl Madsen.

’Japanisme’ i Ordrupgaards samling
Ordrupgaards samling rummer et stort udvalg af værker af de franske impressionister og postimpressionister som Manet, Degas, Pissarro, Morisot, Sisley og Gauguin, der alle udviklede deres maleri under indflydelse fra det japanske træsnit.  Impressionisterne fascineredes af træsnittenes ligefremme motivverden med folk i deres dagligdag, kvinder ved deres toilette, skildringer af smukke landskaber og øjeblikkets vejr, ornamentale mønstre og blomster m.v.