Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

BLIK: VILDE VÆKSTER – I SAMLINGEN OG I PARKEN

30. maj kl. 14:00 - 14:45

Gratis, når entré/årskort er betalt



BLIK omvisninger sætter nye øjne på Ordrupgaards store faste kunstsamling. Kom med på en særlig omvisning når museets erfarne kunstformidlere viser skjulte skatte frem og sætter nye vinkler på elskede værker.

Hver BLIK omvisning er unik og kurateret til omviserens specialisering og personlige blik.

Dagens Blik

Ordrupgaard danner ikke alene ramme om en af Danmarks fineste kunstsamlinger, men afspejler tillige en boligkultur, som den formede sig i tiden omkring 1. Verdenskrig. På denne rundvisning udfolder kunsthistoriker Christian Claudio Apostoli historien om Ordrupgaard som hus og herskabshjem – og som arbejdsplads for den hærskare af tjenestefolk, som fik Ordrupgaard til at fungere til både hverdag og fest.

Dagens BLIK er ved cand.mag. i Kunsthistorie Christian Claudio Apostoli.

Praktisk information

Billet til den offentlige omvisning kan afhentes i skranken på dagen. Alle offentlige omvisninger er gratis når entreen er betalt, men der er et loft for antal deltagere ved de offentlige omvisninger og man skal have billet for at deltage. Der udbydes i periode 1. april – 30. maj to offentlige omvisninger på museet hver lørdag. BLIK omvisninger afholdes hver anden onsdag og har skiftende temaer.

Vi mødes i museets foyer. Kom gerne 10 minutter før.

Bemærk: De offentlige omvisninger er et tilbud for mindre grupper eller enkeltpersoner. Hvis I er en større gruppe som ønsker en omvisning skal I henvende jer til museets booking om en privat omvisning. Læs mere her.

Bemærk venligst, at optagelser/fotografering til kommunikation og arkivering kan forekomme ved vores arrangementer. Fotografierne og optagelserne kan blive vist på vores hjemmeside eller sociale medier. Hvis du har spørgsmål om databeskyttelse eller foretrækker ikke at blive fotograferet, bedes du kontakte os inden arrangementet på e-mail ordrupgaard@ordrupgaard.dk. Du har til hver en tid ret til at henvende dig til os med henblik på at få slettet et billede af dig fra vores hjemmeside eller sociale medier.