Skip to content
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

JULEEVENTYR OG LYGTETUR I PARKEN

30. november kl. 16:00 - 17:00

Gratis for børn. Voksne og studerende/unge u. 26 år skal have entrébillet for at deltage i højtlæsningen.



ADVENT FOR HELE FAMILIEN

30. november, 7. december, 14. december og 21. december kl. 16-17

Hver søndag i advent inviterer Ordrupgaard børn og familier til julehygge i det gamle herskabshjem og på lygtetur i museets store park.

16.00-16.20: Højtlæsning omkring juletræet

Ved det smukt pyntede juletræ i havestuen blandt familien Hansens malerier vil julestemningen sænke sig, når der bliver læst juleeventyr højt for børn og familier. Det er en af museets venlige omvisere, som byder indenfor i julestuen. Det er gratis for børn at deltage, og voksne skal blot betale almindelig entré.

16:30-17:00: Lygtetur i kunstparken

Efter juleeventyret går turen i parken, hvor både børn og voksne kan komme med på en lygtetur. Børnene får udleveret en lygte, som de skal lyse sig vej rundt i parken med og lede efter nisser, der skal ”hentes hjem” for natten. De vil høre historier fra dengang for mere end 100 år siden, hvor Ordrupgaard blev beboet af familien Hansen, og de vil møde spændende skulpturer, kunstværker og hemmelige stier på deres vej. Forældre er velkomne på turen, men må også gerne drikke kaffe i Ordrupgaards café imens. For at deltage skal I møde op i museets foyer kl. 16.30.

Praktisk fodtøj anbefales.

 

PRAKTISK

Tidspunkt: Hver søndag i advent kl. 16-17

Sted: I herskabshjemmet og i kunstparken.

Pris: Gratis. Deltagelse i højtlæsning kræver entrébillet til voksne og studerende/unge u. 26 år.

Praktisk fodtøj anbefales.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret med særudstillinger og arrangementer