

FORFATTERSAMTALE OG LANGBORDSMIDDAG: CHARLOTTE WEITZE X ANNE GREEN MUNK
5. november kl. 17:30 - 19:00
FORFATTERSAMTALE OG LANGBORDSMIDDAG
CHARLOTTE WEITZE x ANNE GREEN MUNK
Onsdag d. 5. november 2025 kl. 17:30-19:00
195 kr. Nedsatte priser for årskortholdere og studerende/unge.
Planterne vokser vildt ind i sproget hos både nutidens og fortidens digtere. Hør forfatter Charlotte Weitze og digter og Ph.d. Anne Green Munk i samtale om romanen ’Rosarium’ (2021), og hvordan det er at lade planterne tale gennem skriften. I forlængelse af samtalen serverer Ordrupgaards café en varmende, plantebaseret efterårssuppe med friskbagt surdejsbrød.
ROSARIUM
’Rosarium’ er en botanisk slægtsroman om en magisk rose, og om hvad planterne kan lære os om køn og seksualitet og om at leve og dø.
⭐⭐⭐⭐⭐⭐
“En formidabel roman og nøjagtig som sit cover: frodig, vilter, dunkel og eventyrlig. Wow – jeg kan ikke huske, at jeg har læst noget lignende før … Rosarium er botanik på LSD … Charlotte Weitze fastslår med Rosarium, at hun er et af vores største internationale talenter.”
– Anne Sophia Hermansen, Berlingske
PRAKTISK
SPROG: Arrangementet foregår på dansk
HVORNÅR: 5. november 17:30-19:00
HVOR: Ordrupgaard
PRIS: 195 kr. for voksne / 175 kr. for årskortholdere / 150 kr. for studerende/unge. Billetten inkluderer en varm efterårssuppe med friskbagt surdejsbrød, der serveres i forlængelse af arrangementet. Drikkevarer tilkøbes.
Adgang til udstillingen Plantefeber. Verden i vindueskarmen er inkluderet i prisen. Vi gør opmærksom på, at museet lukker kl. 19.