

SAMTALESALON – PLANTEPASSIONER
2. oktober kl. 17:00 - 19:00
200 kr. Nedsatte priser for årskortholdere og studerende/unge
Er du planteentusiast, gartner eller spirende botaniker? Er du vild med levende kunst, historiske rødder og botanik, eller er du nysgerrig på, hvordan kunst, historie og biologi taler sammen?
Så er Plantepassioner en aften for dig!
I anledningen af særudstillingen Plantefeber. Verden i vindueskarmen byder Ordrupgaard velkommen til en ganske særlig aften, hvor viden om planter er i centrum. Aftenen indledes med performancen X is a Tree af kunstner Lilibeth Cuenca i Ordrupgaards park, hvorpå du kan opleve en samtalesalon i museets café.
Til samtalesalonen har vi sammensat en gruppe af eksperter med hvert sit perspektiv på planterne:
- Antropolog og Postdoc, Vibe Nielsen, kaster i sin forskning lys på den kolonialistiske indsamling at både kunst og natur og vil fortælle om sammenhængen mellem palmer og prestige.
- Biolog, Anders Sanchez Barfoed, er ekspert på palmernes naturlige egenskaber og hvad der sker, når planterne rejser verden rundt.
- Museumsinspektør, Rikke Zinck Jensen, vil med afsæt i Ordrupgaards egen plantehistorie fortælle om stueplantens helt særlige, men slet skjulte rolle i kunsthistorien og om alt det planterne tilføjer til værkerne i udstillingen.
Samtalen modereres af lektor ved Aarhus Universitet, Anette Vandsø, der også står i spidsen for forskningsprojektet Skjulte plantehistorier, der ligger til grund for udstillingen.
Praktisk
SPROG: Arrangementet vil foregå på dansk
HVORNÅR: Torsdag d. 2. oktober kl. 17.00-19.00
HVOR: I Ordrupgaards park og café
PRIS: 200 kr. for voksne / 175 kr. for årskortholdere / 150 kr. for studerende/unge
Bemærk venligst, at optagelser/fotografering til kommunikation og arkivering kan forekomme ved vores arrangementer. Fotografierne og optagelserne kan blive vist på vores hjemmeside eller sociale medier. Hvis du har spørgsmål om databeskyttelse eller foretrækker ikke at blive fotograferet, bedes du kontakte os inden arrangementet på email ordrupgaard@ordrupgaard.dk. Du har til hver en tid ret til at henvende dig til os med henblik på at få slettet et billede af dig fra vores hjemmeside eller sociale medier. Du kan læse mere i vores privatlivspolitik.
Martinus Rørbye, Udsigt fra kunstnerens vindue, 1823-1827. Statens Museum for Kunst. SMK Foto af Jakob Skou-Hansen