VILHELM HAMMERSHØI OG HANS TID
25. januar 2025 kl. 14:00 - 14:45
Gratis, når entré/årskort er betalt
Tag med på en omvisning i den danske samling, hvor vi går tæt på værker af Vilhelm Hammershøi og hans samtidige. Ordrupgaards grundlæggere Wilhelm og Henny Hansen var nogle af de første samlere af Hammershøi og L.A. Ring, og museet er derfor særligt rig på de to kunstneres værker. Derudover samlede de også på værker af Fynbomalerne og den ’danske impressionist’ Theodor Philipsen. På omvisningen ser vi nærmere på de nævnte kunstnere og taler om de store nybrud, der fandt sted inden for malerkunsten omkring år 1900.
Praktisk information
Billet til den offentlige omvisning kan afhentes i skranken på dagen. Alle offentlige omvisninger er gratis når entreen er betalt, men der er et loft for antal deltagere ved de offentlige omvisninger og man skal have billet for at deltage.
Vi mødes i museets foyer. Kom gerne 10 minutter før.
Bemærk: De offentlige omvisninger er et tilbud for mindre grupper eller enkeltpersoner. Hvis I er en større gruppe som ønsker en omvisning skal I henvende jer til museets booking om en privat omvisning. Læs mere her.