Skip to content
Loading Events

« All Events

INTRODUKTION TIL AI WEIWEI – WATER LILIES #1

5. oktober kl. 14:00 - 14:45

Gratis, når entré/årskort er betalt



Oplev en af verdenskunstens betydeligste stemmer, Ai Weiwei, med installationen Water Lilies #1 (2022). Det spektakulære værk består af over 650.000 legoklodser, og med en imponerende længde på 15 meter udgør det Ai Weiweis største legoværk til dato. Den enorme installation er en parafrase over et af impressionismens mest ikoniske malerier, nemlig Claude Monets tilsvarende monumentale billedfrise Water Lilies (1914-26), der i dag befinder sig på MoMA i New York.  Få en helt særlig introduktion til sommerens særudstilling ved en af museets kunstformidlere, der med paralleller til Ordrupgaards uforlignelige samling af fransk impressionistisk kunst vil åbne udstillingen for jer.

Praktisk information

Billet til den offentlige omvisning kan afhentes i skranken på dagen. Alle offentlige omvisninger er gratis når entreen er betalt, men der er et loft for antal deltagere ved de offentlige omvisninger og man skal have billet for at deltage.

Vi mødes i museets foyer. Kom gerne 10 minutter før.

Bemærk: De offentlige omvisninger er et tilbud for mindre grupper eller enkeltpersoner. Hvis I er en større gruppe som ønsker en omvisning skal I henvende jer til museets booking om en privat omvisning. Læs mere her.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret med særudstillinger og arrangementer