TJENESTEPIGERNES KAMP FOR LIGESTILLING OG BEDRE KÅR
10. september kl. 17:30 - 18:30
200 kr. Nedsatte priser for årskortholdere og unge/studerende.
Hvordan var livet på Ordrupgaard for 100 år siden? Vi kender meget til Henny og Wilhelm Hansen, der stiftede Ordrupgaard, men vi ved langt mindre om de tjenestefolk, der sørgede for, at herskabshjemmet blev ført på behørig vis. I dette foredrag deler historiker, journalist og forfatter Dorthe Chakravarty ud af sin store viden om livet som tjenestepige i begyndelsen af det 20. århundrede.
I 1899 indkaldte Marie Christensen Københavns tjenestepiger til et hemmeligt møde. Det blev begyndelsen på Tjenestepigeforeningen og en sej kamp for at ændre de elendige forhold, tjenestepigerne arbejdede under. Foredraget handler om Marie Christensen og landets tusindvis af tjenestepiger, som gennem erindringer har fortalt om uretfærdighed og misbrug af magt – og om, hvordan nye tider og strømninger gav mulighed for at forandre deres liv, men i denne anledning vi Dorte også inddrage mere Ordrupgaard-lokale perspektiver.
SPIS DIN MIDDAG PÅ ORDRUPGAARD
Efter foredraget kan man nyde et dejlig måltid mad i Cafè Mondrup Ordrupgaard for kun 150 kr. Måltidet tilkøbes sammen med billetten.
PRAKTISK
HVORNÅR: 10. september kl. 17.30-18.30
HVOR: I caféen på Ordrupgaard
PRIS: 200 kr. / 150 kr. for årskortholdere / 100 kr. for unge under 26 og studerende
PRIS MED MAD: 350 kr. / 300 kr. for årskortholdere / 250 kr. for unge under 26 og studerende
Bemærk venligst, at optagelser/fotografering til kommunikation og arkivering kan forekomme ved vores arrangementer. Fotografierne og optagelserne kan blive vist på vores hjemmeside eller sociale medier. Hvis du har spørgsmål om databeskyttelse eller foretrækker ikke at blive fotograferet, bedes du kontakte os inden arrangementet på email ordrupgaard@ordrupgaard.dk. Du har til hver en tid ret til at henvende dig til os med henblik på at få slettet et billede af dig fra vores hjemmeside eller sociale medier. Du kan læse mere i vores privatlivspolitik.