Beskrivelse
Delacroix. Maleriets musik
Et rigt illustreret katalog, som blev udgivet i forbindelse med udstillingen: ’Delacroix. Maleriets musik’. Udstillingen kunne opleves på Ordrupgaard i perioden
13. september – 30. december 2000.
Kataloget omhandler den franske kunstner Eugène Delacroix (1798-1863) og formidler udstillingens fokus på relationen mellem musik og maleri i Delacroix’ værk.
Et væsentligt omdrejningspunkt er Delacroix’ idéer og forestillinger om eksistensen af en intim sammenhæng mellem musik og maleri; om ”maleriets musik”. Men også musikkens rolle i Delacroix’ motivkreds afdækkes og repræsenteres i form af udvalgte værker.
Forfattere: Museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark, Vincent Pomarède, Thomas Lederballe.
Udgivelsesår: 2000.
Udgivet af: Ordrupgaard & Forlaget Rhodos.
Sprog: dansk. (Også tilgængelig på engelsk).
Sideantal: 152.
Mål: 24,5 x 28,5 cm.