17. maj, Terunobu Fujimori workshop

Deltag i en workshop med den japanske arkitekt Terunobu Fujimori og vær med til at færdiggøre hans fortryllende værk højt over jorden.

Den japanske arkitekt Terunobu Fujimori er kendt for sine spektakulære tehuse – intime rum, ofte placeret højt oppe blandt trækronerne.

I denne workshop får du muligheden for at være med, når Terunobu Fujimori lægger sidste hånd på sit tehus Tea Tree House, som er skabt specielt til Kunstlegeplads Ordrupgaard. Deltagerne vil assistere Fujimori, når han færdiggør loftet i tehuset, ved at føje små stykker træ til gipsloftet. Derved involveres man direkte i Fujimoris skabelsesproces og får et enestående indblik i denne.

Workshoppen er for særligt interesserede og har en varighed af 3 timer. Der er 2 workshops samme dag:

Workshop 1: kl. 9-12 (max. 5 deltagere)

Workshop 2: kl. 13-16 (max. 5 deltagere)

Der er et meget begrænset antal pladser, så tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Tilmed ved at sende en e-mail med emnet: ‘Fujimori workshop’ til ordrupgaard@ordrupgaard.dk og husk at angive hvilken workshop, du er interesseret i at deltage i. Bekræftede deltagere får svar pr. mail.

Det er gratis at deltage.

Tidspunkt og sted:

Torsdag d. 17. maj kl. 9-12 / kl. 13-16.

Ordrupgaard, Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund