Guldalderportræt af dansk-vestindisk slavedreng erhvervet til Ordrupgaard

Ordrupgaard erhverver et hidtil ukendt kunstværk, Portrait of a Boy, malet af den verdensberømte kunstner Camille Pissarro. Maleriet er et blændende eksempel på dansk guldalders indflydelse på kunstneren, der i dag er kendt som ’impressionismens fader’.

På Bruun Rasmussens internationale auktion i maj dukkede et fuldstændig ukendt kunstværk af den legendariske impressionist Camille Pissarro (1830-1903) pludselig op. Portræt af en dreng, udateret og usigneret, olie på lærred, 37 x 30 cm
Det ganske usædvanlige værk Portræt af en dreng er nu sikret en fremtid på dansk jord i Ordrupgaards samling. Værket kan lige nu ses udstillet på Sorø Kunstmuseum indtil
13. januar 2019.

 

Ung dansk kunstner i Dansk Vestindien

Selvom Pissarro primært er kendt som fransk impressionist, var han livet igennem dansk statsborger – født og opvokset på Skt. Thomas i den daværende koloni, Dansk Vestindien. Ordrupgaards nyerhvervede Portræt af en dreng hører til i denne geografiske og kulturelle kontekst og er et unikt vidnesbyrd om den tidlige fase i Pissarros liv og kunstneriske udvikling.

 

Udførselsforbud

Portræt af en dreng var en gave fra Pissarro til juristen Hermann Meier Hjernøe, kort før Pissarros afrejse til Paris, og det har været i Hjernøe-familiens eje siden. Der er tale om en absolut ener i dansk kunsthistorie: Et dansk guldalderportræt af en afrikansk dreng, malet af en af de største, franske impressionister – en helt igennem usædvanlig cocktail. Mængden af guldalderportrætter i danske kunstmuseer er stor, men en fremstilling af en afrikansk dreng – sandsynligvis et af de tidligere slavebørn i Dansk Vestindien – er virkelig en sjældenhed blandt guldalderens portrætter, der mestendels skildrer det hvide borgerskab. Det har derfor været magtpåliggende for Ordrupgaard og Kulturværdiudvalget, at værket forbliver i Danmark og der er derfor nedlagt udførselsforbud.

 

Impressionismens fader med rødder i dansk guldalder

Maleriet er ikke alene en sjældenhed på danske museer, men også i Pissarros værk. Pissarro benævnes ofte som selve ’impressionismens fader’, og i sin imponerende karriere malede han tæt sammen med kunstnere som Paul Cézanne, Paul Gauguin og Georges Seurat. Men Pissarro var også rundet af den danske guldalder-tradition gennem mødet med Fritz Melbye, en dansk marine- og landskabsmaler, og kom til ’den nye verden’ for at søge inspiration. De to unge kunstnere blev venner, og begyndte snart at arbejde sammen.
På Melbyes opfordring forlod de to sammen Dansk Vestindien i 1853, og drog til Caracas i Venezuela, hvor de etablerede fælles atelier. Ordrupgaards udstilling Pissarro. Et møde på Skt. Thomas havde netop dette ”missing link” mellem dansk guldalder og fransk impressionisme som tema. Med erhvervelsen af Portræt af en dreng tilføres historien et nyt, afgørende perspektiv.

 

Spor fra den danske guldalder

Indflydelsen fra den danske guldaldertradition er markant i Portræt af en dreng, og billedet af den sorte dreng fremstår på mange måder som et fuldgyldigt guldalderportræt med alle dets kendetegn: Den lette skråvinkel, det ligefremme blik, den beherskede farveholdning samt det dagligdags i opstillingen af den portrætterede.

 

Stor sjældenhed

Museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark udtaler: ””Portræt af en dreng” indtager en betydningsfuld rolle som en helt unik facet i historien om det danske guldaldermaleri.
Der findes – mig bekendt – ikke tilsvarende i dansk kunsthistorie, og i hele Pissarros ganske omfattende, tidlige værk er portrættet en stor sjældenhed. Det er derfor en stor glæde, at Ordrupgaard med støtte fra Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Ny Carlsbergfondet samt Slots- og Kulturstyrelsen  har fået mulighed for at erhverve dette enestående værk.”