Natåbent hos Van Gogh! 21. – 22. juni

Natåbent hos Van Gogh! 21. – 22. juni

Oplev kæmpesuccesen Van Gogh, Gauguin, Bernard. Dramaet i Arles, når Ordrupgaard inviterer til natåbent, før udstillingen lukker. Lørdag den 21. behøver du ikke forlade museet kl. 17 til normal lukketid. Faktisk kan du blive lige så længe du vil, da vi, som det første kunstmuseum i Danmark, giver mulighed for at se udstillingen natten over. Vi slår dørene op lørdag den 21. juni kl. 11 og holder åbent lige til søndag den 22. juni kl. 17.

 

Denne weekend er altså sidste chance for at komme med bag om dramaet i Arles, og hvorfor ikke få en helt særlig oplevelse med en nat på museet.

 

Lørdag har caféen åbent til kl. 20.