Udstillingen, der samler 50 værker af Zorn samt enkelte møbler fra Emma og Anders Zorns hjem i Mora, er et led i rækken af udstillinger om nordiske kunstnerhjem på Ordrupgaard.

Den svenske kunstner Anders Zorn (1860-1920) var en af sin tids mest elskede og berømmede kunstnere. Allerede i en ung alder opnåede han stor succes på den internationale kunstscene med sine flatterende portrætter af samfundets spidser fra prominente kunstsamlere og finansfyrster til amerikanske præsidenter. Men der var også en anden side af Zorn fjernt fra metropolernes feterede kunstnerliv og de bonede gulve. Livet igennem vendte Zorn således bestandigt tilbage til hjemstavnen i Dalarne og det lokale liv, som han var dybt forankret i. 

’Jeg længes uhyggeligt efter den gamle halvø den bedste under solen. Snart duer intet andet for mig end det, der er svensk’ skrev Anders Zorn i 1884 i et brev til sin forlovede Emma Lamm (senere gift Zorn). 

Allerede så tidligt som i 1886 erhvervede Zorn og hustruen Emma en grund i fødebyen Mora ved Siljansøen i Dalarne. Ti år senere slog parret sig permanent ned på egnen. Dette blev et vendepunkt for Zorn, der nu i højere grad vendte sig mod den svenske natur og Mora-boerne afbildet i deres oprindelige miljø. Der var ikke tale om en nostalgisk eller romantisk søgen tilbage til verden, før den gik af lave, men snarere om indlevende og solidariske skildringer af den lokalbefolkning, som Zorn selv følte, han tilhørte, næret af et dybfølt ønske om at videreføre egnens kulturelle liv. Parrets engagement i regionen udmøntede sig blandt andet i oprettelsen af Mora Folkehøjskole, hvor der undervistes i egnens musik, dans, snedkertraditioner og tekstilkunst og sidenhen i etableringen af Moras Frilandsmuseum.

Zorns tilknytning til egnen omkring Mora manifesterer sig i stemningsfulde skildringer af skærgården, årstidsfesterne, badstuen og den folkelige dalarkultur. Værkerne har som Larssons stor betydning for opfattelsen af svensk kultur. For ægteparret Zorn blev Mora symbolet på noget uspoleret, der i modsætning til tidens industrialisering satte fokus på lokale traditioner og håndværk. Her hundrede år senere fremstår deres idéer fremsynede og relevante som en modpol til den stigende forbrugerisme.

Udstillingen er støttet af:
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Augustinus Fonden.

Anders Zorn, I skærgården, 1894, Nasjonalmuseet, Oslo. Fotograf Børre Høstland.

Vi inviterer til en forrygende sjov og underfundig weekend med live musik, dukketeater, sæbebobleværksted samt kreaborde i Ordrupgaards kunstpark. Her kan du danse og synge med til jazzede afrorytmer, lave gigantiske sæbebobler, dit helt eget kunstpostkort eller fælde en tåre over Othellos tragisk/komiske skæbne fremført som dukketeater i børnehøjde.

Program for begge dage:

Kl. 10.00 værkstederne åbner
Kl. 11.00 dukketeater ”Othello” inspireret af Shakespeare
Kl. 12.00 livemusik ”Yasmins Børneafro”
Kl. 13.00 dukketeater ”Othello” inspireret af Shakespeare
Kl. 14.00 tak for i dag

Der kan købes børnevenlig mad i parken.

Arrangementet er inspireret af kunstværkerne i parken. En opdagelsestur gennem parken fører dig eksempelvis forbi et keramisk dukketeater, svampe og grankogler i kæmpeformat, en roterende kirke og et tårn af bambus m.m. Værkerne er alle skabt specielt til Ordrupgaard af førende samtidskunstnere.

Vi ses på Ordrupgaard

Ps. Husk praktiske sko og varmt tøj da arrangementet foregår udendørs.

Om forestillingerne:

Othello af Passepartout Theatre Production:

Dukketeateret er inspireret af William Shakespeares’ ”Othello” og indeholder gakket komik, romantik og stor tragedie. Rammen er et kæmpe skakbræt, hvor magtspillet folder sig ud. Med simple sceneskift kommer du med i kirken, på slottet og i slotshaven.

Dukkerne, der er udformet som skakbrikker, er små mesterværker lavet af den litauiske dukkemager Martynas Lukosius.

Forestillingen varer 35 minutter og spilles af skuespillere/dukkeførere Lene Hummelshøj og Christine Gaski.

Yasmins Børneafro:

Dansk/ mozambiqueske Yasmin Kierkegaard optræder med sange fra albummet “Yasmins børneafro”, som er spækfyldt med rytmiske sange inspireret af Afrika. Musikken fortæller en sød og vigtig historie om venskab på kryds af kulturer. Samtidig præsenterer den børnene for glade afrikanske rytmer, som er svære at sidde stille til. Foruden Yasmin er Preben Carlsen, Sal Dibba, Yasser Pino og Jakob Dinesen med i bandet, og sammen leverer de lækre jazzede rytmer.

Ordrupgaards børnedage er finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen.

Snøhettas bygning

Takket være generøse donationer fra private fonde og støtteydere står Snøhettas bygning nu klar til at invitere publikum indenfor. Selve bygningskroppen befinder sig under terræn, så kun et glinsende ståltag i skarpskårne geometriske former ses udefra, hvor det byder publikum velkommen på museets nye forplads. Tilbygningen består af tre nye sale til den franske samling samt to til særudstillinger. Særudstillingssalene ligger i direkte forlængelse af Zaha Hadids bygning og fortsætter den anerkendte arkitekts markante formsprog præget af sort lavabeton og storladen råhed. De franske sale derimod er lysende milde. Gulve, vægge og kassettelofter er beklædt med lyst egetræ kun afbrudt af sartgrønne vægflader, hvorpå værkerne hænger. Dermed udgør de franske sale en næsten klassicerende overgang fra Zaha Hadids bygning (2005) til Gotfred Tvedes klassiske herskabsvilla (1918) til hvilken, de danner passage. Snøhettas bygning skaber dermed en perfekt rundgang gennem museet, så publikum bliver ført igennem hele samlingen, mens arkitekturen accentuerer overgangene, så sanserne skærpes undervejs og gøres modtagelige for nye indtryk. Snøhettas bygning er placeret nænsomt i landskabet. Udefra ses kun ståltaget, der markerer omfanget af den midterste af de tre franske sale. Tagets skulpturelle former med de mange facetter bryder lyset og introducerer på subtil vis de impressionistiske værker, som kan besøges indenfor. Bygningen åbner op for mange associationer og vækker blandt andet mindelser om en nedgravet skattekiste.

Den franske samling

Ordrupgaard har en enestående samling af fransk kunst fra det 19. århundrede med værker af blandt andre Monet, Degas, Renoir, Cézanne, Gauguin og Matisse. Disse værker er gennem en årrække blevet restaureret for et millionbeløb bevilliget af Kulturministeriet. Og med opførelsen af Snøhettas bygning kan samlingen nu vises i sin helhed, samtidig med at optimale klima-, lys- og fugtforhold sikrer bevaringen af værkerne for fremtiden. Grundet pladsmangel har ca. 40 procent af samlingen hidtil befundet sig på magasin, heriblandt talrige værker, der på andre museer ville have haft en hædersplads. Med de nye lysforhold bliver det endvidere muligt at vise en række sarte pasteller af impressionismens store mestre såsom Manet, Degas og Renoir i en permanent ophængning.

Et nyt Ordrupgaard

Med Snøhettas bygning fordobles Ordrupgaards udstillingsareal så hele samlingen, der foruden den franske samling omfatter den danske guldalder, Hammershøi og hans tid, Finn Juhls Hus og samtidskunst under åben himmel, kommer til sin fulde ret. Ordrupgaard kan i forbindelse med genåbningen præsentere en ny installation i parken af den argentinske samtidskunster Tomás Saraceno. Værket Omega Centauri 3.9 er ophængt blandt en gruppe træer i den nordlige del af parken, og med dens geometriske former og spejlinger trækkes tråde til den nye bygnings tagkonstruktion. Snøhettas bygning understøtter Ordrupgaards arkitektoniske profil og med den skabes et moderne museumskompleks med plads til samlingerne, internationale særudstillinger og formidlingsrum samt café, butik og børnerum

Om Snøhetta

Det prisbelønnede arkitektfirma Snøhetta står tillige bag bygninger som for eksempel Operaen i Oslo, Bibliotheca Alexandrina i Egypten og The National September 11 Memorial Museum & Pavilion i New York, USA.

Fakta

Snøhettas bygning er opført med Slots- og Kulturstyrelsen som bygherre, og hele museet er blevet energirenoveret. Hovedentreprenørerne på projektet er konsortiet Juul & Nielsen A/S og Barslund A/S, HSM Industri har leveret den skulpturelle stålkonstruktion, og G4S har stået for de sikringsmæssige installationer på museet. Bygge- og energirenoveringsprojektet har i alt kostet 131,5 millioner kroner, som er finansieret af A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Realdania, Det Obelske Familiefond samt Knud Højgaards Fond.

Tomás Saraceno vækker ofte opsigt med sine installationer, der trodser tyngdekraften og tegner sig som fantastiske, arkitektoniske utopier. Saraceno er oprindeligt uddannet arkitekt, og med inspiration fra science fiction og naturens geometriske former som edderkoppespind, sæbebobler og skyformationer sætter han ofte spørgsmålstegn ved det moderne menneskes levevis. Hans værker har ofte en futuristisk karakter, der italesætter en mere alternativ og bæredygtig tilgang til vores omgivelser. Saraceno samarbejder ofte med den etablerede videnskab, og han har tidligere været ’artist in residence’ hos NASA.

Astronomien er også udgangspunktet for Ordrupgaards værk skabt specielt til museet. Omega Centauri er navnet på Mælkevejens største stjernehob, som er synlig med det blotte øje. Tallet 3.9 står for den ’tilsyneladende størrelsesklasse’ (Apparent Magnitude), som er den skala, der benyttes til at måle, hvor meget lys et astronomisk objekt udsender set fra jorden. 

Værket er bestilt i forbindelse med museets udvidelse med en underjordisk bygning til museets samling af franske impressionister tegnet af det norske arkitektfirma, Snøhetta. Snøhettas bygning gik i projektfasen under ’kælenavnet’ Himmelhaven, dels som en pendant til ’Rosenhaven’ og dels fordi tagkonstruktionens brudte metalflader arbejder med himlens og lysets refleksion og spejling – hvilket netop var impressionismens særlige kendetegn.

Med udgangspunkt i Snøhettas nye bygning og impressionistsamlingens nye hjem, har Tomás Saraceno således placeret et navngivet stykke af himlen oppe imellem Ordrupgaards gamle træer. Værket kan ses i det lille skovstykke imellem Snøhettas Bygning (Himmelhaven) og Rosenhaven.

Værket er finansieret af A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, den filantropiske forening Realdania, Det Obelske Familiefond og Knud Højgaards Fond.

EN AF NORDEUROPAS
FINESTE SAMLINGER AF FRANSK KUNST

Ingen kender Ordrupgaards franske samling bedre end Anne-Birgitte Fonsmark, som i mere end 25 år har stået i spidsen for museet. Med dansende let pen beskrives 90 hovedværker fra samlingen, heriblandt værker af det 19. århundredes allerstørste kunstnere som Monet, Degas, Renoir, Gauguin og Matisse.

SAMLINGENS TILBLIVELSE

Værkerne sættes ind i en kunsthistorisk kontekst, og bogen fortæller den fængslende historie om stifterparret, Wilhelm og Henny Hansen, der i 1918 lod Ordrupgaard opføre, og om samlingens tilblivelse. Forsikringsdirektør og etatsråd Wilhelm Hansen var særdeles målrettet i sin samleriver, og det er takket være hans bedrifter, at Ordrupgaard i dag kan vise en af Nordeuropas vigtigste samlinger af fransk kunst. Historien er ikke uden dramatiske hændelser, som for eksempel i skæbnesåret 1922, hvor konkursen truede som resultat af Landmandbankens krak, så der måtte sælges ud af samlingen. 

Bogen er en pendant til Dansk kunst på Ordrupgaard, som ligeledes er skrevet af Anne-Birgitte Fonsmark. Dansk kunst på Ordrupgaard udkom i anledningen af 100 året for Ordrupgaards stiftelse, og de to bogudgivelser følger samlingernes kronologi, hvor først den danske samling blev skabt og dernæst den franske. Med disse to bøger får læseren en betagende indføring i Ordrupgaards samlinger samt indsigt i de skelsættende årtier i starten af det 20. århundrede, hvor private samlere skulle sætte varige aftryk på dansk kulturliv. 

OM FORFATTEREN

Anne-Birgitte Fonsmark har været museumsdirektør på Ordrupgaard siden 1995 og ydet væsentlige bidrag til forståelsen af fransk og dansk kunst fra det 19. århundrede med talrige bogudgivelser og internationale særudstillinger om blandt andet Monet, Pissarro, Gauguin og Hammershøi. 

FAKTA

Udkommer: D. 14. august på dansk og engelsk

Omfang: 200 sider, rigt illustreret

Pris: Kr. 249,95

Forlag: I kommission hos Strandberg Publishing for Ordrupgaard

Snøhettas bygning

Takket være generøse donationer fra private fonde og støtteydere står Snøhettas bygning nu klar til at invitere publikum indenfor. Selve bygningskroppen befinder sig under terræn, så kun et glinsende ståltag i skarpskårne geometriske former ses udefra, hvor det byder publikum velkommen på museets nye forplads.

Tilbygningen består af tre nye sale til den franske samling samt to til særudstillinger. Særudstillingssalene ligger i direkte forlængelse af Zaha Hadids bygning og fortsætter den anerkendte arkitekts markante formsprog præget af sort lavabeton og storladen råhed. De franske sale derimod er lysende milde. Gulve, vægge og kassettelofter er beklædt med lyst egetræ kun afbrudt af sartgrønne vægflader, hvorpå værkerne hænger. Dermed udgør de franske sale en næsten klassicerende overgang fra Zaha Hadids bygning (2005) til Gotfred Tvedes klassiske herskabsvilla (1918) til hvilken, de danner passage. Snøhettas bygning skaber dermed en perfekt rundgang gennem museet, så publikum bliver ført igennem hele samlingen, mens arkitekturen accentuerer overgangene, så sanserne skærpes undervejs og gøres modtagelige for nye indtryk.

Snøhettas bygning er placeret nænsomt i landskabet. Udefra ses kun ståltaget, der markerer omfanget af den midterste af de tre franske sale. Tagets skulpturelle former med de mange facetter bryder lyset og introducerer på subtil vis de impressionistiske værker, som kan besøges indenfor. Bygningen åbner op for mange associationer og vækker blandt andet mindelser om en nedgravet skattekiste.

Den franske samling

Ordrupgaard har en enestående samling af fransk kunst fra det 19. århundrede med værker af blandt andre Monet, Degas, Renoir, Cézanne, Gauguin og Matisse. Disse værker er gennem en årrække blevet restaureret for et millionbeløb bevilliget af Kulturministeriet. Og med opførelsen af Snøhettas bygning kan samlingen nu vises i sin helhed, samtidig med at optimale klima-, lys- og fugtforhold sikrer bevaringen af værkerne for fremtiden.

Grundet pladsmangel har ca. 40 procent af samlingen hidtil befundet sig på magasin, heriblandt talrige værker, der på andre museer ville have haft en hædersplads. Med de nye lysforhold bliver det endvidere muligt at vise en række sarte pasteller af impressionismens store mestre såsom Manet, Degas og Renoir i en permanent ophængning. Disse værker stråler nu om kap med hinanden som funklende ædelstene på række i pastelsalens dæmpede lyssætning.

Den franske samling har under opførelsen af Snøhettas bygning været på udenlandsturné og blandt andet gæstet museer som Musée Jacquemart-André i Frankrig, Hamburger Kunsthalle i Tyskland og Royal Academy of Arts i Storbritannien. Overalt har den været anmelderrost, og publikum er strømmet til, så det er en stor glæde, at publikum snart kan møde samlingen på Ordrupgaard igen.

Et nyt Ordrupgaard

Med Snøhettas bygning fordobles Ordrupgaards udstillingsareal så hele samlingen, der foruden den franske samling omfatter den danske guldalder, Hammershøi og hans tid, Finn Juhls Hus og samtidskunst under åben himmel, kommer til sin fulde ret.

Ordrupgaard kan i forbindelse med genåbningen præsentere en ny installation i parken af den argentinske samtidskunster Tomás Saraceno. Værket Omega Centauri 3.9 er ophængt blandt en gruppe træer i den nordlige del af parken, og med dens geometriske former og spejlinger trækkes tråde til den nye bygnings tagkonstruktion.

Snøhettas bygning understøtter Ordrupgaards arkitektoniske profil og med den skabes et moderne museumskompleks med plads til samlingerne, internationale særudstillinger og formidlingsrum samt café, butik og børnerum.

Om Snøhetta

Det prisbelønnede arkitektfirma Snøhetta står tillige bag bygninger som for eksempel Operaen i Oslo, Bibliotheca Alexandrina i Egypten og The National September 11 Memorial Museum & Pavilion i New York, USA.

Fakta

Snøhettas bygning er opført med Slots- og Kulturstyrelsen som bygherre, og hele museet er blevet energirenoveret. Hovedentreprenøren på projektet er konsortiet Juul & Nielsen og Barslund I/S, HSM Industri har leveret den skulpturelle stålkonstruktion, og G4S har stået for de sikringsmæssige installationer på museet.

Bygge- og energirenoveringsprojektet har i alt kostet 131,5 millioner kroner, som er finansieret af A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, den filantropiske forening Realdania, Det Obelske Familiefond samt Knud Højgaards Fond.

Ordrupgaard kan fremvise en af de mest komplette samlinger af Vilhelm Hammershøi, den gådefulde maler, der bestandigt kredser om nogle få udvalgte motivgrupper stemt i grålige nuancer. De fleste kender de ikoniske interiører fra Strandgade 30, portrætterne af de nære familiemedlemmer og arkitekturbillederne. Færre er måske bekendt med landskaberne, som er mere sjældne.

AUGUSTINUS FONDEN DEPONERER LANDSKABSMALERI
AF HAMMERSHØI PÅ ORDRUPGAARD
Augustinus Fonden har valgt at deponere værket Solregn. Fra Gentofte Sø på Ordrupgaard for en 10-årig periode. Museet ejer i forvejen Solregn. Gentofte Sø og udstiller nu to malerier af samme motiv. Begge malerier stammer fra 1903, et år hvor Vilhelm Hammershøi henlagde sin ferie til Gentofte. Ligheden de to værker imellem er slående, men beskæringen er forskellig og vidner om Vilhelm Hammershøis karakteristiske dvælen ved det samme motiv som en afsøgning af dets
muligheder.

“På Ordrupgaard kommer kunstværkerne til deres ret i stedet for at hænge gemt på fondens kontor. Her bliver de en del af en kunstfaglig kontekst, hvor der forskes og formidles, og de indgår i museernes samarbejde omkring udlån. Som fond arbejder vi for kunstoplevelser for et bredt publikum. Vi er derfor glade for, at offentligheden nu får større gavn af Hammershøis værker i de smukke arkitektoniske rammer på det nyåbnede Ordrupgaard”

– Frank Rechendorff Møller, adm. direktør i Augustinus Fonden.

Augustinus Fonden har desuden valgt at forlænge deponeringen af yderligere tre malerier af Vilhelm Hammershøi. Det drejer sig om Interiør med kunstnerens moder og søster, Fra det gamle Asiatisk Kompagni og Parti fra Frederiksborg Slot, som nu kan opleves på Ordrupgaard frem til 2031.

ORDRUPGAARD HAR ET GANSKE
SÆRLIGT FORHOLD TIL HAMMERSHØI
På Ordrupgaard når værkerne ud til et bredt publikum, samtidig med at de bliver en levende del af forskningen. Ordrupgaard spillede eksempelvis den centrale rolle i genopdagelsen af Vilhelm Hammershøi i 1990’erne.
Det skete blandt andet med Ordrupgaards særudstillinger om kunstneren på hhv. Musée d’Orsay i Paris og på The Guggenheim Museum i New York. I 2016 afholdt Ordrupgaard tillige særudstillingen Hjemme hos Hammershøi.

”Vi er meget taknemmelige for, at Augustinus Fonden har valgt at deponere værkerne netop her på Ordrupgaard, hvor de vil indtage en væsentlig rolle i vores publikumsrettede formidling såvel som forskning. Allerførst ser vi frem til, at publikum snart kan møde den omfattende samling af Vilhelm Hammershøi i de nyrenoverede gallerisale”

– Anne-Birgitte Fonsmark, museumsdirektør på Ordrupgaard.

At Vilhelm Hammershøi fra starten har været en vigtig brik i den danske samling ses ved, at Ordrupggaards stiftere, Wilhelm og Henny Hansen, gjorde deres første erhvervelser allerede i begyndelsen af 1890’erne. På det tidspunkt var den nu så berømmede danske kunstner langt fra så velanset, som han skulle blive senere. Faktisk var det akademiets gentagne afvisninger af Vilhelm Hammershøis portrætter, der førte til dannelsen af Den Frie Udstilling i 1891 i protest mod den officielle smag.

Udstillingen består af 20 malerier samt et stort antal papirarbejder. En hel sal, udstillingens største, er dedikeret til værker skabt på papir. Papirmediet ligestilles herved med maleriet, hvilket yderligere understreges af papirarbejdernes til tider store formater.

Udstillingens temaer fordeler sig på tre serier. Fugle i bur blev påbegyndt lige inden, covid-19 pandemien for alvor satte sine spor i verden. Serien viser pragtfulde overdimensionerede fugle i små bure, og udstillingens titel er inspireret af denne serie. I Blomster i vase fabulerer Tal R over et klassisk forgængelighedstema, hvor de afskårne blomsters flygtige skønhed fastholdes i vasens form. Husfacader har været et tilbagevendende tema for Tal R igennem længere tid. Her kredser Tal R om facaden som den maske, bag hvilken privatlivet udfoldes.

Motiver som Fugle i bur, Blomster i vase og Husfacader optræder tillige i Ordrupgaards faste samling. Tal R forholder sig således til den kunsthistoriske tradition, men han går nye veje. Med naivt legende og koloristiske virkemidler får han os til at spærre øjnene op, så vi oplever noget uventet nyt og for længst glemt, der hvor vanetænkningens træghed har taget over.

At Ordrupgaard tager sit afsæt i en privat kunstsamling og fortsat har rødder i stifterparrets private bolig, smitter af på udstillingens kuratering. Tal R. Alene hjemme peger på det hjemlige – både som noget stedspecifikt og som et universelt begreb, der vedrører os alle.

Udstillingen ledsages af filmen Gyldne Dages Tårer skabt af kunstnerens hustru, filminstruktøren Emma Rosenzweig. Tal R har udsmykket børnerummets vægge, og her kan børnene lade sig inspirere af udstillingens motiver. Børnerummet går under navnet Sol står op. Fugl falder ned.

TAK TIL:
Tal R. Alene hjemme er gjort mulig med støtte fra Knud Højgaards Fond, Ferring Pharmaceuticals A/S, Preben Johan Michelsens Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Hoffmann og Husmans Fond, Axel Muusfeldts Fond, William Demant Fonden, Beckett-Fonden, Ernst B. Sund Fonden, Frimodt-Heineke Fonden, Gangstedfonden og Toyota-Fonden.