7. juni, Art Walk for hele familien

Oplev, udforsk og bliv klogere på Ordrupgaards to nye værker, når museet inviterer til Art Walk for hele familien under Gentoftes Kultur & Festdage.

Kom med når Kunstlegeplads Ordrupgaard danner ramme om en Art Walk for hele familien med museumsinspektør Sara Hatla Krogsgaard. Omgivet af museumsparkens skønne natur vil Sara fortælle om museets udendørs værker, som bl.a. tæller den nye kæmpe bambusskulptur Geometry of Innocence samt det nye tehus mellem trætoppene Tea Tree House. Børnene får mulighed for at udforske og opleve værkerne samt deltage i særligt udviklede workshops, mens de voksne bliver klogere på kunsten.

Arrangementet er gratis men kræver tilmelding senest tirsdag d. 5. juni. Tilmeld ved at sende en e-mail med emnet ‘Art Walk juni’ til ordrupgaard@ordrupgaard.dk og husk at angive antal deltagere i mailen. Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Bekræftede deltagere får besked pr. mail.

Tid og sted: Deltagerne mødes med Sara foran hovedindgangen til Zaha Hadid-bygningen kl. 16.00. Art Walk’en vil have en varighed af ca. 1 time.

Ordrupgaard, Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund.