11. februar. Teater Svanen viser nattergalen

Lørdag den 11. februar præsenterer Teater Svanen hele to omgange af skyggespillet ’Nattergalen’ på Ordrupgaard.

Det er den klassiske H.C. Andersen-fortælling om den mægtige Kejser af Kina, der hver aften lytter til sin ven Nattergalen, der godt nok synger så smukt, så smuk, men er lille, grå og uanseelig. En dag modtager han en kunstig guldfugl, der synger næsten lige så smukt som nattergalen – men kan den kunstlige fugl nogensinde være lige så god som den ægte.

Stykket varer godt og vel en halv time og fortællingen bliver illustreret med smukt og stemningsfuldt skyggespil.

Skyggespillet Nattergalen vises i Ordrupgaards biograf og der er ca. pladser til 40 børn pr. forstilling efter først-til-mølle princippet.

Spilletider:

Lørdag den 11. februar kl. 13.00

Lørdag den 11. februar kl. 15.00

Det er gratis at se skyggespillet Nattergalen når entré til museet er betalt.

Børn under 18 år kommer gratis ind på Ordrupgaard.