Symbolisme

Symbolisme

Begrebet dækker bredt over tendenser indenfor billedkunst og litteratur i perioden fra ca. 1885 til 1910. I denne tekst fokuseres der på begrebets betydning i forhold til fransk billedkunst i de sidste to årtier i 1800-tallet De mest fremtrædende symbolistiske billedkunstnere i Frankrig i slutningen af 1800-tallet var: Puvis de Chavannes (1824-1898), Gustave Moreau (1826-1898), Odilon Redon (1840-1916) og Paul Gauguin.
Værker, der betegnes som symbolistiske, kredser om at udtrykke menneskets indre virkelighed dvs. drømme, følelser, idéer og tanker ofte af mystisk karakter. Forskellige dekorative figurer, linier eller farver i malerierne kan f.x. symbolisere eller vække associationer til følelser, som kunstneren ønsker at udtrykke. Billederne sammenlignes ofte med musikstykker eller drømme, ved deres suggestive virkning, der forplanter stemninger videre i betragteren. Som det ses i Redons billede De lukkede øjne, kan motiverne tematisere meditative og indadvendte aspekter. Figuren er tvetydig: er det en kvinde, en mand, eller en guddom, der som i et mystisk syn stiger op af havet ? Spørgsmålene besvares ikke, men betragteren opfordres til at leve sig ind i det flertydige fantasiunivers. Typisk for symbolismens værker er en vis dekadence og et emnestof af hallucinatorisk og ekstatisk art.

Symbolismen

Symbolismen betragtes tit som en modreaktion på impressionismen med den noget forsimplede forklaring, at impressionisterne malede direkte og objektivt, hvad de så, mens symbolisterne malede subjektivt, hvad de tænkte på. I stedet kan man måske se symbolisternes subjektive udtryk som udsprunget af impressionisternes lige så subjektivt bestemte ønsker om at male lyset, som netop de oplevede det. Men indholds- og formmæssigt adskiller stilretningerne sig påfaldende i de færdige værker. Her følger en gennemgang af nogle forskellige retninger, der kendetegner den franske symbolisme:

Syntetismen

Syntetismen kommer af fransk (oprindeligt græsk) synthèse der betyder sammenfatning. Den er særlig knyttet til værker af Gauguin og Emile Bernard (1868-1941) fra slutningen af 1880’erne, hvori de søgte at skabe en syntese af indtryk malet udfra hukommelsen. Populært sagt ønskede de at sammensmelte deres oplevelser af den indre og den ydre virkelighed, gerne med stærke virkemidler. Som det ses i mange af Gauguins værker, sammenstillede han f.x. figurer fra Bretagne med landskaber fra Sydfrankrig, hvorved han skabte en form for subjektiv mytologi langt fra impressionismens billeder af “det moderne liv” i storbyen. Farveholdningen domineres af intense komplementærfarver som rød-grøn og blålilla-gul, der sammensat giver en voldsom optisk effekt. Figurerne er stiliserede og ikke naturalistisk opfattede, og malerierne domineres ofte af slyngede og dekorative linier. Det traditionelle dybdeperspektiv er udeladt til fordel for en klar fladeopdeling af lærredet, hvor felterne er tydeligt inddelt med mørke konturer i en såkaldt cloisonnisme. Cloisonnisme kommer af fransk cloison, der betyder skillevæg. Begrebet er hentet fra cloisonné-emaljer, der er en form for emaljemaleri, hvor farvefelterne er adskilt ved tydelige bronze-indfatninger.

De symbolistiske kunstnere eksperimenterede også med andre kunstarter end maleri som f.x. grafik og keramik, hvori de bl.a. kunne rendyrke de “primitive” tendenser fra deres maleri. Indholdsmæssigt søgte de symbolistiske kunstnere efter noget oprindeligt, åndeligt og dybtliggende i mennesket, hvilket bl.a. resulterede i, at flere af dem søgte væk fra storbyen, og Pont-Aven-skolen dannedes som alternativ til kunstskolerne i Paris. I den lille by Pont-Aven i Bretagne samledes kunstnere fra hele verden i slutningen af 1880’erne med Gauguin som midtpunkt for at finde nye motiver og et nyt udtryk til deres maleri. Ideen om en sådan løst sammensat skole ligner grundlaget for den tidligere Barbizon-skole. Pont-Aven-skolens malere blev inspireret af kulturen i Bretagne, som de opfattede som oprindelig og rodfæstet i modsætning til storbyens hektiske liv. Gauguin og flere af de andre kunstnere var betaget af den stærke, religiøse tro i den bretonske befolkning, og de søgte at gengive oplevelserne i deres billeder. En af de kunstnere, der blev påvirket af Gauguin i Pont-Aven var Paul Sérusier (1864-1927). Han grundlagde sammen med kunstneren Maurice Denis (1870-1943) gruppen Les Nabis (af hebraisk = profeterne). Les Nabis malede fortrinsvis religiøse motiver i et rendyrket symbolistisk og dekorativt formsprog.
På Ordrupgaard hænger flere betydningsfulde symbolistiske værker af Gauguin.

 

Hør museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark fortælle om Ordrupgaards franske samling.