Romsmagning og kunst

Ordrupgaard inviterer til rom-smagning og omvisning i særudstillingen Pissarro. Et møde på Sankt Thomas med et spændende arrangement på Restaurant Wilhelm.

Aften kommer til at stå i A.H.Riises tegn. Den driftige apoteker som drog til Dansk-Vestindien for at producere rom. Der skal smages fire forskellige A.H.Riise-rom og en kyndig rom specialist vil fortælle om rommens historie, kendetegn og produktion.

Arrangementet starter på Restaurant Wilhelm, hvor der er gjort klar med lækre snacks, som ledsager de gode rom vi skal smage. Smagningen er både for øvede og helt nye romdrikkere. Efter rom og snacks vil en af Ordrupgaards kunstfaglige medarbejdere vise rundt i den velanmeldte særudstilling Pissarro. Et møde på Sankt Thomas.

Efter omvisningen er der mulighed for at købe de rom vi har smagt til fordelagtige priser og spise middag på den hyggelige restaurant Wilhelm, som har et særligt godt tilbud til gæster fra smagningen. Husk at bestille bord her og skriv at I deltager i romsmagningen!

Køb billetter til romsmagningen her