Romantik

Romantik

Det romantiske betegner en tidsånd snarere end en bestemt stil. Romantikken var fremherskende indenfor billedkunst, skulptur, musik og litteratur i Europa især i den første halvdel af 1800-tallet.

Natur, fantasi og følelser

Centralt og især kendetegnende for den romantiske kunstner var ønsket om at dyrke individets frihed og uafhængighed, en kredsen om ulykkelige kærlighedshistorier og overvældende naturoplevelser og i det hele taget grænseoverskridende, sanselige og fantasistimulerende emner. De mest populære genrer var landskabsmaleriet og figurmaleriet.

I landskabsmaleriet udmøntede den romantiske følelse sig i en dyrkelse af naturen som mystisk og vild. Naturen blev et sted, der kunne stimulere og opildne menneskets længsler og et sted hvor individet kunne fortabe sig. Denne naturromantiske strømning ses i fransk kunst tydeligt hos fx Théodore Rousseau, hvis maleri Solnedgang i skoven fra 1856-58 er at finde på Ordrupgaard.

Et andet vigtigt aspekt af romantikken er de vestlige kunstneres fascination af livet i fremmede, især arabiske, lande – orientalismen. Kunstnerne dyrkede, hvad de så som pittoreske og eksotiske mennesker og dyr, der levede i harmoni med deres oprindelige vilde natur, og som fulgte deres drifter.

Farver og bevægede linier

Romantikken ses ofte som en modreaktion på nyklassicismen. De romantiske kunstnere var optaget af at udtrykke deres drømme og længsler på en umiddelbar og passioneret måde til forskel fra de nyklassicistiske kunstneres tilsyneladende mere fornuftsbetonede og stringente værker. Lidt forenklet sagt, brugte romantikerne farven som primært udtryksmiddel, mens linien var det vigtigste for nyklassicisterne.

De romantiske kunstnere var ofte elever af de nyklassicistiske kunstnere. Blandt andet derfor er der i lighed med nyklassicismen en overordnet helhedsstruktur og stringens i de romantiske værker. Men fordi romantikken modsat nyklassicismen ønskede at fremstille en søgende og følelsesladet tidsånd, er linierne i malerierne umiddelbart mere bevægede, flydende og arabesk-agtige i modsætning til nyklassicismens betoning af en klar og fast kontur.

Gericault og Delacroix på Ordrupgaard

Théodore Gericault (1791-1824) og Eugène Delacroix (1798-1863) er to af de vigtigste eksponenter for romantikken. På Ordrupgaard hænger der værker af begge kunstnere.

Læs om Delacroix´sanselige og romantiske maleri fra 1838 Portræt af George Sand

 

Hør museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark fortælle om Ordrupgaards franske samling.