Van Gogh, Gauguin, Bernard. Dramaet i Arles

Alt om særudstillingerne

 

Van Gogh, Gauguin, Bernard. Dramaet i Arles
Når Ordrupgaard til februar slår dørene op til forårets store
særudstilling, bliver det med kunst i verdensklasse på væggene.
Særudstillingen Van Gogh, Gauguin, Bernard. Dramaet i
Arles er museets mest ambitiøse satsning i nyere tid. Udstillingen
vil byde på værker i særklasse af nogle af kunsthistoriens
allerstørste navne, Vincent van Gogh og Paul Gauguin,
samt af deres fælles ven og malerkollega, det unge kunstnergeni
Émile Bernard.

 

Læs den seneste pressemeddelelse her
Download pressebilleder her:
https://www.dropbox.com/sh/yl02mm7xot11a7d/nsq44FM9dN?m
 

Kunstpark Ordrupgaard
Jeppe Hein

Ordrupgaard bringer kunsten ud under åben himmel, når museets park i fremtiden danner ramme om samtidskunst med internationalt format.

Takket være generøse donationer fra Det Obelske Familiefond og 15. juni Fonden er det nu blevet muligt for Ordrupgaard at realisere drømmen om en kunstpark for samtidskunst. Over en 3-årig periode vil parken omkring Ordrupgaard blive omdannet til Kunstpark Ordrupgaard, hvor publikum får en enestående mulighed for at opleve værker af internationalt anerkendte kunstnere. Når Kunstpark Ordrupgaard slår dørene op den 15. juni 2013 bliver det med værker af den verdenskendte, danske kunstner Jeppe Hein Semicircular Mirror Labyrinth II.

Læs mere om Kunstpark Ordrupgaard og om Jeppe Hein på Ordrupgaard.

Download pressebillede her:
https://dl.dropboxusercontent.com/u/30803125/Installation_detalje_Jeppe%20Hein_Kunstpark%20Ordrupgaard.jpg

 


James Ensor. Maskens Mester


Masker, skeletter og dæmoner står på spring i “maskemaleren” James Ensors værk. Den alsidige belgiske kunstner er både virkelighedsnær naturskildrer og fantasifuld, fabulerende karikatør.
Ordrupgaard viser til efteråret, for første gang i Danmark, en monografisk udstilling om Ensor (1860-1949). Her sættes fokus på denne særprægede ener, der trods sin vigtige rolle som foregangsmand for den moderne kunst, hidtil har stået i skyggen af sin bedre kendte landsmand, surrealisten René Magritte.
Læs pressemeddelelsen her

 

Download pressebilleder her:
https://www.dropbox.com/sh/1skvu8rl9e1eync/DkF8l1YDDa

KATEGORI
Pressemeddelser